Natten til lørdag blev en mandlig bilist fra Jordrup-området taget for spirituskørsel i Vejen.
En 38-årig mand fra Jordrup-området må nu vente på resultatet af en blodprøve, der skal fastslå mandens promille.
Han blev nemlig stoppet på Boulevarden i Vejen klokken 03.26 natten til lørdag, skriver netavisen migogvejen.dk.
Manden blæste alkometret over det tilladte, så han måtte afgive en blodprøve, fortæller Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi til netavisen.