Kolding Netavis

Spring ventelisten over: Få gratis høreprøve!

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vonsild

Nu kan du få en gratis høreprøve på Vonsild Apotek.

Der er lange ventelister i det offentlige system, hvis du skal have foretaget en høreprøve.

Derfor tilbyder Vonsild Apotek – i samarbejde med Din Hørespecialist i Kolding – en gratis og uforpligtende høreprøve den 25. april, oplyser Vonsild Apotek.

Spring ventelisten over

I øjeblikket går der 39 uger, før borgere med høreproblemer kan komme til undersøgelse med henblik på behandling med høreapparat på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg. Hvis man i stedet vælger at blive undersøgt på en privat høreklinik, kan man springe ventelisten over og komme i gang med behandling med høreapparat med det samme og stadig være berettiget til et offentligt tilskud, der dækker udgifterne.

Ifølge Muzhgan Imami, der er hørespecialist hos Din Hørespecialist i Kolding, vælger mange stadig at vente i månedsvis på det offentlige tilbud, fordi de antager, at private klinikker er dyrere, og de er bange for, at de selv skal have mange penge op af lommerne for at få høreapparat. Sådan forholder det sig dog ikke, oplyser hørespecialisten.

Kvit og frit-forløb

For borgere der ønsker høreapparater uden at betale, har Din Hørespecialist sammensat et særligt prøveforløb, hvor man udelukkende prøver høreapparater fuldt dækket af tilskuddet fra det offentlige. På den måde kan man på forhånd trygt frabede sig at prøve høreapparater, som koster penge. I stedet vil hørespecialisterne give borgerne det bedst mulige inden for tilskuddets beløbsgrænse. Når man har valgt sit gratis høreapparat, medfølger fire års fri behandling uden ventetid på eventuel efterjustering af høreapparatet.

I forbindelse med den gratis høreprøve på Vonsild Apotek kan man høre mere om det særlige prøveforløb.

Hvis høretesten på apoteket viser tegn på høretab, tilbyder Din Hørespecialist en udførlig høreundersøgelse. Her kan man efter ønske vælge prøveforløbet udelukkende med høreapparater, der er 100 procent dækket af det offentlige tilskud.

Den gratis høreprøve finder sted torsdag den 25. april mellem klokken 9 og 15 på Vonsild Apotek. Arrangementet er gratis og uforpligtende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *