Kolding Netavis

Spisested fik bøde og sur smiley

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Fødevarestyrelsen gennemførte den 18. september et kontrolbesøg hos DL Fried Chicken i Kolding Storcenter. Resultatet af besøget afslørede alvorlige mangler i rengøringen.

Følgende blev konstateret:

-Køleenhederne generelt fremstår med sorte belægninger i gummilister, hylder og bundhylder, og håndtagene til køleenhederne var meget fedtede.

-Frostenhederne generelt har sorte belægninger i gummilisterne.

Virksomheden erkendte problemet med følgende kommentar: “Det kan jeg godt se.” Derfor blev der fremsendt et bødeforelæg på 5.000 kr, står der blandt andet i kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen.

Fokus blev også rettet mod hygiejne og vedligeholdelse af udstyr. Det blev understreget, at redskaber, udstyr og tilbehør, der anvendes i forbindelse med fødevarer, skal være fremstillet af egnede materialer og holdes i en tilstand, der reducerer risikoen for kontaminering mest muligt.

Der blev også konstateret, at gummilisterne i køle- og frostenhederne flere steder var løse og revnede.

Virksomheden reagerede med at sige: “Det kan jeg godt se.” Denne indskærpelse medfører to gebyrbelagte opfølgende kontroller.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra DL Fried Chicken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel