Kolding Netavis

Søren Rasmussen (DF) bør holde sig til sandheden

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 17 juni 2022
Opdateret 17/06/22 18:59
Poul Fremmelev (S). Privatfoto.

Læserbrev af Poul Fremmelev (S), medlem af Seniorudvalget, Hjarupvej 46E, Vonsild, 6000 Kolding og Folmer Krogh (S), byrådsmedlem, Christoffer 2 Vej 12, 6000 Kolding.

Søren Rasmussen (DF) har brugt pengene, men vil ikke være med til at finde dem. Det er uansvarlig politik.

Søren Rasmussen er helt klar over at det ikke er besparelser, men omstillingsmål, så når han konstant tordner imod og kalder det for besparelser på seniorområdet, lyder det hult, og han optræder utroværdigt.

Søren Rasmussen har igennem mange år nydt, at have stor indflydelse på diverse beslutninger i Kolding byråd.

At have stor indflydelse, medfører også, at man skal tage et ansvar, og her hopper kæden totalt af for Søren Rasmussen.

Søren Rasmussen har I de seneste mange år stemt for såvel budgetstrategien, som for budgettet i Kolding.

I budget strategien var aftalen om at der skal reserveres 0,5% til omstillingsmål, som Søren Rasmussen nu tillader sig at kalde besparelser.

Omstillingsmål er at flytte penge fra den ene opgave til den anden, hvilket også kan benævnes ”den politiske prioritering”, det er ikke en besparelse.

Ved budgetlægning for 2022 med overslagsårene, brugte Søren Rasmussen, sammen med det tidligere byråd, størsteparten af omstillingsmålet for 2023, nemlig ca. 12.200.000 kr. så der nu udelukkende resterer svarende til ca. 7.800.000 kr. til politisk prioritering.

Søren Rasmussen har altså brugt pengene, men vil ikke være med til at finde dem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel