Hun døde af et slagtilfælde.
Sonia Sander, der spillede pigen i børneserien “Sonja fra Saxogade” er død. Hun døde søndag den 6. september af et slagtilfælde, fortæller datteren Sara Sander Paddison til Ekstra Bladet.
Lørdag blev hun bisat fra Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København.
Sonia Sander blev 61 år. Hun efterlader sig en datter og tre børnebørn.
Artiklen fortsætter under billedet…
Foto: Danmarks Radio, Arkiv (DR).
Børneserie i fire afsnit
Sonja fra Saxogade er en dansk børne-tv-serie i fire afsnit, der blev produceret af Nordisk Film for DR i 1968. Serien er instrueret af Jytte Hauch-Fausbøll, der også har skrevet manuskriptet.
Serien udspillede sig i Saxogade på Vesterbro i København, hvor hovedpersonen Sonja (Sonia Sander) levede med sin familie. Hun hang ofte på sine to søskende, lillebroderen Bjarne og søsteren Heidi. Moderen (Jytte Abildstrøm) er noget distræt og kommanderer gerne med hende. Sonja er ikke som de andre piger – men med et voldsomt ordforråd og fart over feltet klarer hun skærene.
I serien medvirkede desuden også Freddy Fræk og Bodil Udsen.
Kilde: Ekstra Bladet og Wikipedia.