Sommerhuset fik store skader i forbindelse med branden tirsdag aften.
Der udbrød tirsdag aften ved 19.15-tiden brand i et sommerhus på Vinkelvej i Hejlsminde.
Sydøstjyllands Politi har en formodning om, hvordan branden startede:
-Sommerhusejeren havde tidligere på dagen fjernet ukrudt med en ukrudtsbrænder. Han kørte hjem og nogle timer senere brændte sommerhuset, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, John Skjødt, til Kolding Netavis onsdag morgen.
Der er sket omfattende skader på sommerhuset. Ingen personer kom noget til ved branden.
Se billederne øverst i artiklen…