Kolding Netavis

Sommerferie: Drømmer du om….?

Mange har sikkert haft ønske om badeferie på den spanske ferieø, med hvide sandstande, sangria i glasset, og lune aftener og nætter. Men en coronakrise kom i vejen – og mange må kigge indad og hjemad mod Danmark, og de oplevelser der er her.

Meget mere end bare Danmark hedder kampagnen, som blev lanceret landsdækkende i denne uge af VisitDanmark. Kampagnen omhandler, hvor mange fantastiske muligheder du som sommerferiegæst har i Danmark.

I forlængelse af den landsdækkende kampagne besluttede VisitVejle og Kolding Kommune og Business Kolding/VisitKolding at gå sammen om en kampagne, der skulle sætte lys på de sydjyske perler.

Drømmer du om…

Det er blevet til kampagnen Drømmer du om …, der sætter spændende lokationer rundt i verden op mod, hvad der kan tilbydes i de to kommuner.

Kampagnen blev skudt i gang i mandags, samtidig med den nationale kampagne, og den er kommet rigtig godt fra start.

– Vi er lagt godt fra land, og er overvældet over, hvor stor interessen har været for vores fælles indsats. Kampagnen bygger på vores styrkepositioner i de to kommuner: Badeferie, Aktiv- og Naturferie, Familieferie, Shopping, Wellness, Gastronomi og Kultur/design.  Vores nye fælles hjemmeside www.drommerduom.dk har allerede nu fået flere besøgende end vi på nuværende tidspunkt havde drømt om, siger en glad erhvervs- og turistchef, Morten Damgaard, i en pressemeddelelse.

Og han fortsætter:

– Vi har i forvejen et stærkt samarbejde med Kolding både på erhvervs- og turismesiden. Vores ønske med denne kampagne har også været at give en fremstrakt hånd til et presset erhverv i begge kommuner, siger Morten Damgaard, og han suppleres af turisme- og webkoordinator Iben Rigenstrup Schorling fra Business Kolding/Visit Kolding:

– Det er et godt samarbejde, og kun derfor er det lykkes at stable en kampagne på benene på så kort tid. Vi har lige fra start været meget glade for kampagnen, da den netop tager udgangspunkt i vores drømme, som også kan gøres til virkelighed hos os. Vi kan tilbyde strande, attraktioner, shopping, og så videre. Noget vi alle nyder om sommeren, og det hele er lige her i det sydjyske.

– Der er sikkert mange, som i år har drømt om fremmede himmelstrøg – men jeg er sikker på, at mange også i årene fremover vil vælge Danmark som destination. Også når vi tager en bæredygtighedsbetragtning med, for så er CO2 belastningen noget mindre ved at holde ferien i Danmark, slutter Iben Rigenstrup Schorling.

Drømmer du om cykel-ferie i Alperne?

cykling

Så hop på cyklen og tag på en hyggelig cykeltur og opdag storslået natur ved fjorde og skove. Eller test bjergformen på en af de berygtede bakker.

Vejle og Kolding har en masse at byde på – uanset hvilken ferie du drømmer om. Læs mere på https://droemmerduom.dk/

Drømmer du om bade-ferie på Mallorca?

strand

Hvis du drømmer om badeferie på Mallorca, så overvej i stedet Vejle og Kolding. Her er der fantastiske badestrande, et hav af børnevenlige aktiviteter, skøn natur og oplevelser for hele familien.

Drømmer du om wellness-ferie i Budapest?

wellnes

Så skal du forkæles med afslapning og fordybelse i skønne rolige omgivelser. Din puls sænker sig lige fra du ankommer og du er helt i zen efter en af de mange velværeoplevelser. Måske en plejende eller terapeutisk behandling ville være prikken over i’et?

Drømmer du om shopping-ferie i Milano?

shopping

Så kig forbi butikkerne i Vejle og Kolding og opdag de allernyeste looks og musthaves, som du bare ikke kan undvære! Der er lagt op til shop-till-you-drop med masser af muligheder for pauser undervejs.

Del denne artikel