Kolding Netavis

Solouheld: Bil var nær endt i søen

Foto: Elo Christoffersen.

Der skete søndag aften et solouheld i Lunderskov.

Kort efter klokken 22 skete der et solouheld på Drabæks Allé i Lunderskov.

Føreren af en BMW kørte af ukendte årsager galt på den smalle vej og bilen var tæt på, at ende i Drabæks Mølledam.

Trekantbrand fik alarmen som værende en bil i vand og derfor blev også dykkere tilkaldt. Men da Kolding Netavis ved 22.25-tiden var på stedet, var brandvæsnet ikke til stede. Der var en politipatrulje fra Sydøstjyllands Politi.

Det tyder heldigvis på, at ingen er kommet noget til ved uheldet.

I Facebook-gruppen “6640 Lunderskov” oplyses det, at bilen mistede “fodfæstet” og gled ud. Og der skete ikke noget alvorligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel