Med krigen i Ukraine som en trussel, der hang over deres hjemstavn, flygtede Sofiia Reva og hendes familie fra Odessa til Rumænien 4. marts i år.
Da de havde familie i Danmark, fløj de fra Bukarest d. 8. marts og landede i Danmark om aftenen samme dag, og de bor nu i en lille landsby uden for Egtved.
Det var en god følelse at være i sikkerhed med familien, men Sofiia, som er 18 år, begyndte snart at savne at gå i skole og have kontakt med unge på sin egen alder, så en bekendt kontaktede Kolding Gymnasium for at se, om der var mulighed for at følge undervisningen på IB, International Baccalaureate, gymnasiets engelsksprogede uddannelse.
Efter en prøvedag på skolen bad Sofiia om at få lov at gå i skole fuldtid og startede i skolens Pre-IB-klasse d. 22. marts.
Føler sig velkommen
Efter næsten to uger på sin nye skole fortæller Sofiia her om sine oplevelser:
-Mine klassekammerater har fået mig til at føle mig meget velkommen. De har været virkeligt hjælpsomme og venlige, og det er rigtig nemt at kommunikere med dem. Jeg blev overrasket over, hvor anderledes undervisningen er her i forhold til i Ukraine, hvor det er meget strengt og ensrettet. I Danmark er lærerne meget åbne og venlige og har en god kontakt med eleverne. Der er meget mere variation og flere valgmuligheder i timerne. For eksempel skal vi ikke tegne det samme i billedkunst, og i kemi laver vi faktisk rigtige øvelser i stedet for bare at skrive noter af fra tavlen.
Rektor Sune Hother Petersen er i kontakt med Kolding Kommune om de muligheder, som andre ukrainske flygtninge som Sofiia, med gode engelskkundskaber, har for at starte på IB uddannelsen, hvor de kan få en internationalt anerkendt uddannelse og samtidig også lære dansk som en del af uddannelsen.
En IB-uddannelse vil med andre ord trods den ulykkelige situation gøre det muligt for de unge ukrainere at tage en uddannelse, som de vil kunne bruge både i Danmark, i Ukraine og i resten af verden.
Positivt indtryk af Danmark
Sofiias første indtryk af Danmark har været meget positivt:
-Det ligner et eventyr med fine huse, smukke marker og skove fyldt med ræve – slet ikke som der, hvor jeg kommer fra. På den anden side er det meget koldere her end i Odessa på denne tid af året.
Bussen, som Sofiia hver dag tager til Kolding, stopper lige uden for huset, hun bor i:
-Jeg er virkelig imponeret over, at busserne faktisk kører til tiden i Danmark – det sker ret sjældent i Ukraine. Det var også rart at møde klassekammerater i bussen, som fortalte mig, at nu forstod de, hvorfor der er så mange ukrainske flag ved huset.
Det er selvfølgelig svært for Sofiia at vide, hvad fremtiden vil bringe. Hun har stadig mulighed for at modtage lidt online undervisning fra Ukraine og ved samtidig, at hun er velkommen til at fortsætte på Kolding Gymnasiums IB Diploma-program, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hun bemærker, at hun allerede føler sig meget hjemme her:
-Men det er svært, når du ikke ved, hvad der kommer til at ske. Det er rigtig hårdt at se nyheder fra Ukraine. Jeg er lykkelig for, at min familie er i sikkerhed i Danmark, men at se folk, der henter drikkevand op af en sø og er nødt til at fange fisk fra samme sø for at få noget at spise, er forfærdeligt. Vi blev tvunget til at forlade vores hjem, vores bil og de fleste af vores ejendele, da vi forlod Ukraine – vi ved ikke, hvad vi vil finde, hvis og hvornår vi vender tilbage.
