Kolding Netavis

Sønderjyderne er verdensmestre i at pante

Nye rPET flasker på hele Coca-Cola porteføljen af sodavand i Danmark vil reducere produktionen af ny plastik med hele 360 tons om året. Pressefoto.

Danskerne er de uofficielle verdensmestre i at pante – ikke mindst på grund af sønderjydernes store indsats med at indlevere flasker og dåser. I en ny undersøgelse, som Coca-Cola har fået foretaget, svarer 79% af sønderjyderne, at de altid panter.

Hele 93% af alt pant finder vej til Dansk Retursystem via fx flaskeautomater og pantstationer – det er imponerende flot! Men hvor forsvinder de sidste 7% hen?

Det spørgsmål har Coca-Cola fået analyseinstituttet Kantar til at undersøge i en stor undersøgelse om vores pantvaner. Det sker i forbindelse med læskedrikgigantens lancering af nye miljøvenlige rPet flasker på tværs af samtlige brands i løbet af 2022.

For selvom vi er bedre end alle andre lande til at pante, svarer de sidste 7% til hele 140 millioner emballager, der aldrig kommer i retur. Det er et problem, fordi den plastik mangler til at producere nye miljøvenlige flasker af.

Sønderjyderne foretrækker bæredygtig emballage

Spørger man ind til Sønderjydernes forhold til at pante, står det klart, at de er gode til at pante, men samtidig er der plads til forbedring.

79% af sønderjyderne svarer, de altid panter alle deres flasker og dåser. 17% siger, at de panter stort set alle flasker og dåser – mens 2% direkte svarer, at de kun panter en mindre del af deres flasker og dåser. En af årsagerne til manglende pantning kan skyldes, at 45% af sønderjyderne synes, det er en snasket og klistret oplevelse at pante, fordi der altid er rester tilbage i de tomme flasker og dåser.

Coca-Cola er dog sikker på, at de 140 millioner flasker og dåser vil ende i pantsystemet inden længe. 94% af sønderjyderne synes nemlig, det er problematisk, at vi smider så mange pantflasker og dåser ud, og 81% af sønderjyderne synes, det er vigtigt, at sodavandsemballagen er bæredygtig.

Ønsker en verden uden affald

Coca-Cola har længe taget lederskab på emballageområdet via bæredygtighedsstrategien, World Without Waste, der er udviklet i 2018 i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Ellen McArthur Foundation. Coca-Cola har som mål at indsamle al emballage inden 2030.

Man vil reducere materialeforbruget ved at genbruge brugt emballage, så der minimum er 50% genanvendt materiale i alle flasker og dåser, og al emballage skal være genanvendeligt.

I Danmark er man godt på vej til at nå dette mål, men mangler at få de sidste 7 procent af emballagen returneret.

Reducering på 360 tons plastik om året

Nye rPET flasker på hele Coca-Cola porteføljen af sodavand i Danmark vil reducere produktionen af ny plastik med hele 360 tons om året.

Tagget med:
Del denne artikel