Kolding Netavis

Slut med Fakta: I dag erstatter Coop365 den sidste Fakta-butik i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Her er det fra åbningen af Coop365 på Haderslevvej i Kolding i starten af november. Privatfoto (Arkivfoto)

Coop365 åbner i dag, torsdag, den sidste butik i Kolding, der erstatter Fakta.

I dag, torsdag, er det slut med Fakta i Kolding. Coop 365 åbner nemlig den sidste butik i Kolding, som altså dermed erstatter de forhenværende Fakta-butikker..

I dag åbner Coop365 på Vejlevej i Kolding, der de seneste dage har gennemgået en forvandling:

-Vi er klar fra i torsdag morgen, så åbner vi som en helt ny butik. Vi har knoklet hårdt for at blive klar, men vi skal nok nå det inden vi åbner, fortæller butikschef i Coop 365discount, Anne Glerup Larsen til Radio Kolding.

Man har de seneste dage også kunnet følge med i, at den ”gamle Fakta” har fået en makeover udvendigt med kædens grønne farve. Skiltene er skiftet ud og dermed har Kolding ikke længere nogen Fakta, men derimod de helt nye Coop 365 Discount butikker.

Coop365 på Vejlevej åbner i dag klokken 8.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel