Kolding Netavis

Slap af Dansk Erhverv

Læserbrev af Karina Lorentzen, byrådsmedlem for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

Svar til Dansk Erhverv:

Forslaget om gratis kompost er SF´s fra sidste års budget. Det vil vi gerne stå ved. Det kom vi med, fordi vi er optaget af cirkulær økonomi – når borgerne indleverer deres havegrønt eller kommunen vedligeholder sine arealer, giver det god mening af bruge det ”grønne” affald til kompost gavn for borgerne. Kompost er nemlig meget næringsfyldt.

Men det har Dansk Erhverv nu fået øje på, og fødderne må være hævede og skoene trange i sommervarmen. De truer med bål og brand, hvis Kolding Kommune gør – som andre kommuner i øvrigt allerede gør – uddeler gratis kompost til borgerne. Det tager brødet ud af munden på planteskoler og byggemarkeder.

Jeg håber ikke, det vælter nogen byggemarkeder og planteskoler, at borgerne fremover kan hente en smule kompost til haven. De 176.000 kroner, som initiativet koster årligt, er vand ved siden af de mange offentlige kroner, der går til indkøb af ydelser og varer hos Dansk Erhvervs medlemmer hvert år. Eksempelvis leverer rådgiverbranchen alene for 13,5 mia. kroner ydelser til det offentlige hvert år.

Smæk nu benene op og slap af i sommervarmen. Vælg at se initiativet som noget, hvor borgerne endelig får mere for skattekronerne. Det troede jeg faktisk Danske Erhverv var optaget af, men det er måske kun vigtigt, når man kan piske nogle SOSUer til at løbe endnu hurtigere? Og glæd jer så over, at gratis kompost samtidig er et bidrag til en grøn økonomi, hvor alternativet ofte vil være at hente kunstgødning og andre fabriksfremstillede næringsstoffer, der fremstilles med stort ressourceforbrug transporteres over store afstande.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *