Kolding Netavis

Slaget ved Kolding markeres

Fra markeringen i 2019. Foto: Kolding Kommune (Arkivfoto)

Den 23. april markerer Slesvigske Fodregiment (SLFR) på Forsvarets vegne 172 året for Slaget ved Kolding 1849 i samarbejde med Kolding Kommune.

På baggrund af den nuværende situation med COVID-19 sker markeringen 23. april, som et begrænset og lukket arrangement.

Deltagelsen i arrangementer er af regimentschef oberst Lars Mouritsen, regimentsbefalingsmand chefsergent Morten Nielsen, samt fra Kolding Kommune kulturudvalgsformand Jesper Elkjær og kulturchef Lisbet Lambert.

Hverken pressen eller tilskuere er indbudt til arrangementet, oplyser Kolding Kommune.

Program

11.50: SLFR Command Team, bestående af regimentschef og regimentsbefalingsmand samt repræsentanter fra Kolding Kommune marcherer fra Brødremenighedens Kirke til Gudsageren.

12.00: SLFR Command Team lægger Hærens krans, og kulturudvalgsformanden lægger Kolding Kommunes krans ved mindesmærket for de faldne på Gudsageren. Hjemmeværnet vil ligeledes lægger en krans.

12.10: March til Brødremenighedens Kirke.

12.15: Afslutning.

Baggrund

Mindehøjtideligheden gennemføres for de danske soldater, der faldt i forbindelse med slaget om Kolding mellem de danske og tyske soldater.

Den 19. april i 1849 blev Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld omdannet til feltlazaret i forbindelse med den slesvigske krig 1848-1850. Christiansfeld blev hovedkvarter for de Slesvig-holstenske styrker, og i forbindelse med Slaget ved Kolding, mellem de danske og tyske styrker, blev lazarettet indrettet.

Den 23. april 1849 blev de danske styrker trængt nordpå fra Kolding og byen skudt i brand. Ved middagstid kom vogn efter vogn fra kampområdet til Christiansfeld med sårede soldater, og de blev bragt til det hurtigt indrettede lazaret i kirkesalen. I nattens løb døde 38 soldater, heriblandt 14 danske soldater. Alle 38 blev begravet i en fællesgrav på Brødremenighedens kirkegård ”Gudsageren”. I alt døde 117 soldater på lazarettet i Christiansfeld.

Senere blev der rejst en mindeplade over de 14 danske soldater, og hvert år den 23. april nedlægger garnisonen i Haderslev en krans fra hæren ved krigergraven på ”Gudsageren”.

Foruden garnisonen i Haderslev deltager også repræsentanter fra Brødremenigheden, Kolding Kommune, udvalget til afholdelse af nationale mindesamvær i Christiansfeld og andre inviterede gæster.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *