Kolding Netavis

Skattestigninger, nej tak!

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Tanya Buchreitz Løwenstein (V), byrådsmedlem, Skolebakken 42E, 6000 Kolding.

Politik handler om kompromis og om at kunne se sig selv i spejlet. Derfor glæder det mig, at skattestigningen ikke bliver en realitet i 2019 og forhåbentlig heller ikke behøves blive det i 2020 og årene frem.

På gårsdagens byrådsmøde, gav gruppeformændene i byrådets to største partier Venstre og Socialdemokratiet i hvert fald begge udtryk for, at skattestigning ikke er noget, der er groet i vores haver, men en nødvendighed for at få enderne til at nå sammen.

Det er mit klare håb og forventning at vi med udvikling, effektivisering og ikke mindst prioritering kan stå med et udgangspunkt for budgetlægningen i 2020, hvor skattestigningen på 0,5% ikke behøves at være en realitet.

Det bliver ikke en nem opgave, men med alle partier i byrådet med i budgetforliget, er der skabt rum og plads til arbejdsro fremfor politisk mudderkastning.

Jeg kan som venstremedlem godt se mig selv i spejlet med den indgåede aftale – og det er i bund og grund det vigtigste, når dagen eller byrådsperioden er omme.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *