I Christiansfeld mangler kød- og pålægsvirksomheden arbejdskraft. Det er ganske enkelt svært, at finde kvalificeret arbejdskraft.
Skare Food i Christiansfeld mangler mellem 20 og 30 medarbejdere, skriver JydskeVestkysten.
Virksomheden har – som mange andre produktionsvirksomheder – gjort brug af udenlandsk arbejdskraft:
-Mange polske ansatte er i den senere tid vendt hjem, fordi løn- og ansættelsesvilkårene i hjemlandet er blevet langt bedre, end de har været tidligere. Det er også med til gøre vores rekrutteringsarbejde sværere, fortæller administrerende direktør for Skare Food A/S, Lars F. Andersen, til JydskeVestkysten.
Han har været direktør siden 2001.
Skare Food i Christiansfeld beskæftiger i øjeblikket 140 ansatte på tværs af afdelinger i Danmark.