Kolding Netavis

Skærsøgaard vinder med årets bedste vin

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Dons

Skærsøgaard vandt vinkonkurrencen med årets bedste vin.

Den årlige vinkonkurrence for de danske vingårde blev afgjort i weekenden. Skærsøgaard i Dons ved Kolding blev igen årets vinder: ”Bedste vin”, ”Årets Vinmager”, ”Bedste Frugtvin” og allervigtigst: ”Årets bedste mousserende vin” for 18 år i træk. På trods af den store succes holder Skærsøgaard i år lukket for den traditionsrige ”Åben Vingård” den 19. september. Grundet corona-restriktioner kan det store arrangement ikke afvikles.

I disse dage planlægges høst af den tyvende årgang af Dansk Vin på Skærsøgaard.

Den første autoriserede vingård i Danmark har gennemgået en rivende udvikling fra den spæde begyndelse fra årgang 2001, som blot var bordvin, til siden 2018 at have egen appellation af kvalitetsvin med den mousserende vin DONS i EU’s nordligste vindistrikt.

– Vi har meget at fejre. I år er det vores tyvende produktions årgang. Årets vin konkurrence gav os igen præmien for årets bedste danske vin, som det er sket 6 gange tidligere. Vi fejrer det ved en række lukkede arrangementer med tilmeldinger, lige så vel som vi holder vinbutikken åben. Mange har da heldigvis også valgt at købe vores vine gennem webshoppen her i corona-perioden, siger vinbonde Sven Moesgaard i en pressemeddelelse.

– Vi mærker en stigende interesse for de danske vine fra store udenlandske konkurrencer, hvor vinderen bliver afgjort ved blindsmagning. Således vandt vores portvinstype ”Hedvin 2014” en stor udenlandsk konkurrence og bragte ikke blot Danmark Guld, men Dobbelt-Guld, slutter Sven Moesgaard.

Dansk Vinskue 2020

Konkurrencens bedste vin blandt 275 vine:

Øko Æbleau 2012. Guldmedalje og Årets Vinmager og Årets Bedste Frugtvin.

Øvrige medaljer for Skærsøgaard:

Bedste Mousserende Vin: DONS (BOB) Cuvée 2018 Brut
Bedste Likør: Æbluxx
Rødvin: Leon Millot 2018

Skærsøgaards vinder-vine Vinskue 2020. Privatfoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *