Kolding Netavis

Sidste minkaffald brændt af i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Mandag blev det sidste minkaffald afbrændt hos Energnist i Kolding.

Næsten 1,4 ton opgravede mink, jord og kalk (minkmasse, red.) er blevet brændt hos Energnist på Bronzevej i Kolding og i afdelingen i Esbjerg. Størstedelen af affaldet er kommet fra Nr. Felding og en mindre del fra Kølvrå.

Mandag blev den sidste minkmasse brændt af i Kolding.

-Den opgave, vi er blevet anmodet om at løse af Fødevarestyrelsen inden for den svære tidsramme, er muliggjort og opfyldt på grund af de danske affaldsenergianlæg, siger Poul Kristensen, direktør i affaldsenergiselskabet Energnist, i en pressemeddelelse.

-Energnist og Nomi4s har udbudt en stor andel af mængden til forbrænding og har herved fået bistand fra en række andre danske anlæg. Kun sammen med denne ekstra kapacitet og anlæggenes store fleksibilitet har det været muligt at løse opgaven inden for den besluttede tidsramme.

Lugtgenerne fra forbrændingsanlæggene har været minimale.

Energnist har afdelinger i henholdsvis Kolding og Esbjerg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel