Læserbrev af Hans Holmer (SF), næstformand i Teknik- og Klima, Skovbogade 8, 6000 Kolding.
Jeg er rigtig glad for at naturen vinder på projektet Vildt med Vilje, men også at vi som mennesker for glæder af mere natur hvor vi færdes i hverdagen. Derfor er jeg også glad for at vi i Kolding kommune arbejder videre med at etablere 1-2 nye arealer årligt med ”Vild med Vilje i Kolding Kommune”.
Vi har i Kolding kommune i 2016 og 2017 gennemført i alt 9 pilotprojekter i udvalgte kommunale grønne områder. Projektet kaldes samlet for ”Vild Med Vilje i Kolding Kommune”. Formålet har været at undersøge, om der gennem ændringer i den grønne drift kan skabes en mere mangfoldig natur i områderne samtidig med, at der skabes flere oplevelsesmuligheder for borgerne.
Erfaringerne fra de 9 projekter er generelt gode. Det er med forholdsvis små ændringer i arealernes drift muligt at gøre arealerne mere spændende og varierede for publikum at benytte samtidig med, at områdernes potentiale for biodiversitet øges.
Der har i pilotprojekterne været stor fokus på kommunikationen til borgere i pilotprojekternes lokalområder, Konklusionen er, at der ved rettidig information kan skabes forståelse for projekternes formål og opnås positiv stemning omkring selv ret betydelige driftsændringer.
Det er rigtig dejligt, at der er blevet taget god imod projektet fra borgerne, men også at der er bred opbakning fra de øvrige partier heriblandt formanden for Teknik- og klimaudvalget Jakob Ville(V), til at arbejde videre med mere mangfoldig natur og mere biodiversitet i kommunen.
I denne kontekst fristet man næsten til at sige, at man er Vild med Ville.