Kolding Netavis

SF vil rykke på bæredygtighedsdagsordenen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Hans Holmer (SF), gruppeformand for SF og byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

SF fik for godt to år siden indført et ungeklimaråd. Det var første skridt. Siden har byrådet vedtaget en bæredygtighedsstrategi.

De to nævnte tiltag er to store skridt i den rigtige retning. Nu har byrådet så vedtage et bæredygtighedscenter. Det skal være drivkraften til at vi nu endelig kan sætte noget power på implementeringen af Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Skal bæredygtighedsdagsordenen fremmes er det vigtigt med en bredt politisk opbakning. Men de gode intentioner er ikke nok. Skal vi rykke og det skal vi, så er det vigtigt at der afsættes penge til det nye bæredygtighedscenter, så der også kan afsættes de nødvendige ressourcer, som sikrer, at vi får sat handlinger bag vores ord.

Centeret kommer til at ligge i gågade-miljøet. Så man som borger kan komme ind direkte fra gaden og få et samlet overblik over hvilke nøglepersoner og nøgleaktiviteter der findes i kommunen inden for bæredygtighedsdagsordenen- Og dermed få viden, inspiration og overblik over hvad man selv kan gøre, og hvilke resultater og projekter der arbejdes på her i kommunen.

Skal vi rykke er det vigtigt at centeret har et tæt samarbejde med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, foreninger og borgere, som gør at omstillingen til et bæredygtigt samfund kommer til at ske.

Start småt tænk stort skalér hurtigt. Det er det vi sammen kan gøre her. I SF håber vi, at du sammen med os og hele kommune vil sætte den bæredygtige dagsorden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *