Når der fremover skal opsættes flere vindmøller og solceller, så ønsker SF, at seks procent af den løbende indtjeningen lander lokalt hos borgerne og i kommunekasserne i stedet for i lommerne på ejerne af energiselskaberne.
-Hvis man skal leve med de mange energianlæg i landdistrikterne, skal man også have noget ud af det. Derfor er det mest retfærdigt, at kommunerne og borgerne får en større andel af indtjeningen for salget af den grønne strøm, og som jo kan bruges på udvikling i områder, der nogle gange også er udfordrede, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand, klimaordfører og landdistriktsordfører, i en pressemeddelelse.
Hun peger på, at borgerne i Sæd i Sønderjylland er lykkedes med at indgå en aftale om at få penge til landdistriktsudvikling mod at borgerne har sagt ja til opstilling af seks vindmøller. Men også at et nyt solcelleanlæg i Viuf tilsyneladende kun giver borgerne et rekreativt anlæg som kompensation.
-Det er jo langt fra sikkert, at man kan lave sådan en aftale som i Sæd, og derfor er der brug for noget regulering, som giver borgerne nogle rettigheder. Hvis de skal se på anlæggene, skal de også have noget ud af det, forklarer hun.
-Klimakrisen er vor tids største trussel. Ligesom landdistrikterne tjener gode penge på at lave mad, så resten af befolkningen ikke sulter, så skal de selvfølgelig også have deres rimelige andel af indtjeningen på salg af energi fra solceller og vindmøller, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Aftale om muligheder for lokal indflydelse
Mange partier i Folketinget har aftalt at forbedre mulighederne for lokal indflydelse på og gevinst fra anlæggene. Det skete med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022. Men SVM-regeringen har stadig ikke fremlagt en ny model, og usikkerhed om vilkårene i en ny ordning er med til at forsinke nye projekter.
-Regeringen må ikke løbe fra den aftale. Den her sommer har med al tydelighed vist os, hvor meget den grønne omstilling haster. Vi skal gøre os helt og aldeles uafhængige af Putins gas og sørge for den grønne omstilling, så vi får gang i produktionen af vedvarende energi, forklarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022 blev der samtidig sat et mål om, at der skal være fire gange så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller på land i 2030.
-Vi har sat ambitiøse mål for produktionen af mere grøn strøm. For mig at se skylder vi derfor også at belønne de borgere mere, som skal bo side om side med energianlæggene. Derfor bør der meget hurtigt aftales en ny model, slutter Karina Lorentzen Dehnhardt.
