Kolding Netavis

SF: Ungdomsråd er godt fra start

Læserbrev af Hans Holmer (SF), medlem af Kolding byråd og Børne- og Uddannelsesudvalget, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Vi er i SF rigtig glade for at det er lykkedes at komme et kæmpe skridt videre med at få et Ungdomsråd i Kolding kommune.

I SF og sikkert også i mange andre partier er det en vigtig sag for os, at få unge mennesker, så tidligt som muligt til at tage aktiv del i demokratiet.

Det vi er særlig glade for i forhold til det kommende Ungdomsråd er processen for tilblivelsen af det kommende råd. Her har der været afholdt 2 workshops hvor unge mennesker sammen med os som politikker fik nogle gode dialoger omkring hvad et Ungdomsråd skal indeholde. Skal det fx være: Fri for struktur og støtte – vi kan selv, eller lidt struktur, men stadig ungdomsinitiativbaseret. Eller noget helt tredje: Mere struktur og støtte, men stadig plads til ungdomsinitiativer. Og så den sidste: Fuld struktur og politisk indflydelse.

Hvis jeg skulle have gættet på hvilken de unge gerne vil have haft, så havde mit gæt været: Fri for struktur og støtte – vi kan selv.

Men netop ved at vi sammen har afholdt workshops er vi blevet klogere på hinanden og i fællesskab fundet ud af at den bedste struktur er: Mere struktur og støtte, men stadig plads til ungdomsinitiativer.

Den løsning vi i fællesskab er kommet frem til betyder blandt andet at Ungdomsrådet får høringsret men ikke høringspligt.

Vi synes at det kommende ungdomsråd er kommet rigtig godt fra start og vi glæder os til at et konstruktivt samarbejde de kommende år, så stort tillykke til de unge mennesker og Kolding kommune.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *