Kolding Netavis

SF Kolding: -Vi har en fantastisk naturarv

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik
Kandidaterne fra venstre forrest: Poul Erik Nørregård - Gitte Johnsen, Chr. Feld. - Marianne Vejen Jespersen - Mette Tolstrup Ringstrøm Andersen - Jørn Chemnitz Ismail Abdullah - Ole Rosendal Damborg - Susanne Stenstrop Thorsen - Villy Søvndal -Erik Dyg Sørensen - Iben Lehmann Rasmussen - Hans Holmer - Nanett Myllerup Jensen, Vamdrup. Privatfoto.

Vi er blevet efterladt en fantastisk naturarv, som vi er forpligtet til at passe på. Det er SF´s byrådskandidater enige om.

Kandidaterne var samlet i den virkelige verden, væk fra skærm og videomøder.

Solen skinnede, da kandidaterne mødte nytestede til et weekendtræf udenfor.

Der var masser af politisk snak og visioner for, hvilken Kolding Kommune Villy Søvndal bliver borgmester for. Men der var også tid til fællessang, fællesfoto, og en gåtur, oplyser valgkoordinator Margit Vestbjerg i en pressemeddelelse.

Kolding Kommune er begunstiget af en smuk beliggenhed og en flot natur. Derfor udnyttede kandidaterne opholdet ved Skibelund til at besigtige Solkær Enge og tale om, hvad man bør gøre i forhold til en strategi for at forbedre miljø og biodiversitet i lignende lavbundsområder.

Ved at udtage lavbundsjorder fra landbrugsdrift bidrager kommunen til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.

Èn af kandidaternes visioner er, at Kolding kommune går foran i sådanne projekter. Derfor er kandidaterne yderst tilfredse med, at SF´s byrådsgruppe i den seneste budgetrevision fik forhandlet resurser på plads til at kortlægge lavbundsområder, der kan indgå i strategien.

Kandidaterne ser frem til at møde borgerne. De brænder for at komme i dialog om udviklingen i Kolding kommune.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel