Kolding Netavis

Seniortræf fik besøg af folketingsmedlem

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup

Det lokale folketingsmedlem kiggede forbi seniortræffet.

Onsdag var der seniortræf i Arena Syd i Vamdrup.

Her kom det lokale folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) forbi.

Det startede med uddeling af valgflæsk, og senere et besøg indenfor ved standene.

– Jeg synes, at det er vigtigt og komme ud og høre om, hvilke tilbud der er til ældre. Jeg besøgte flere stande, herunder Diabetesforeningens stand, hvor man kunne få lavet en risikovurdering ud fra et spørgeskema, om man var i risikogruppen for at få diabetes. Det er der mange der er, uden at vide det, fortæller bestyrelsesmedlem Inger Irene Hansen i en pressemeddelelse.

Der var også smagsprøver. Ved Elbokøkkenet var der hønsesalat og citronfromage, og så var der også opvisning med linedance.

Der var fællesskab og menuen stod på tarteletter.

– Selvom jeg ikke er senior endnu, så er det vigtigt for mig, at der er nogle tilbud og hjælp og hente, når man har behov for det. Jeg ønsker at alle, skal kunne gå en værdig og god alderdom i møde. Det vil jeg arbejde for, siger Karina Adsbøl (DF) i pressemeddelelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *