Kolding Netavis

Seminar om kunsthåndværk & design

Foto: Ida Buus.

Museum Kolding og Danske Kunsthåndværkere & Designere inviterer til fagligt seminar i samarbejde med Designskolen Kolding og SDU. Seminaret finder sted i UNESCO byen Christiansfeld.

TAKEAWAY – hvad tager vi med videre? Det er titlen på årets Biennaleudstilling, som kan ses på Koldinghus.

I forlængelse af Biennaleudstillingen afholder Museum Kolding og Danske Kunsthåndværkere & Designere, som også er arrangører af Biennaleudstilingen, et seminar, hvor deltagere kan blive klogere på teknologihistorie, hybridformer og fremtidens danske
kunsthåndværk og design.

Biennaleseminaret strækker sig over to dage, og foregår i historiske rammer i Søstrehuset i Christiansfeld.

Christiansfeld er kendt som den levende by og blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2015 som et vidnesbyrd på en kulturel tradition og et fremragende eksempel på arkitektur.

Christiansfeld er grundlagt af Brødremenigheden i 1773. I Søstrehuset har Museum Kolding udstillingslokaler, museumsbutik og administration.

På seminarets første dag, 23. september, kan man opleve tre virkelig dygtige og interessante oplægsholdere og på den anden dag er der omvisninger i både Biennaleudstillingen og afgangsudstillingen fra Designskolen Kolding.

Seminaret foregår fra den 23.-24. september.

Tagget med:
Del denne artikel