Kolding Netavis

Seks års fængsel for forsøg på indsmugling af kokain

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Syddanmark

Anholdelsen fandt sted i juni ved den dansk-tyske grænse, efter at en 36-årig mand blev afsløret med knap to kilo kokain.

En 36-årig mand, norsk statsborger, blev tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt seks års ubetinget fængsel samt udvisning for bestandigt i en sag om forsøg på indsmugling af knap to kilo kokain. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 36-årige blev anholdt den 30. juni ved den dansk-tyske grænse, efter at han var blevet afsløret med 1.990 gram kokain med en renhed på 77 procent.

Betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi fattede mistanke til den 36-årige i forbindelse med en indrejsekontrol i Frøslev, hvorefter mandens køretøj blev undersøgt af toldere i Toldstyrelsens undersøgelseshal, hvor kokainen blev fundet gemt i bilen.

Den 36-årige nægtede sig skyldig i retten og ankede dommen på stedet.

Den 36-årige har været varetægtsfængslet siden anholdelsen og er fortsat varetægtsfængslet frem til ankesagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *