Kolding

Se film om store danske forfattere

Offentliggjort for

den

Kolding Bibliotek viser Litteraturfilm hele efteråret. PR-foto.

Kom tæt på forfattere som Karen Blixen, Søren Ulrik Thomsen og Inger Christensen, når Kolding Bibliotek viser Litteraturfilm hele efteråret.

Kom til kavalkade med syv dokumentarfilm om store danske forfattere i efteråret 2020. På programmet er film om nogle af vores mest anerkendte og elskede forfattere: Kirsten Thorup, Svend Åge Madsen, H.C. Andersen, Inger Christensen, Karen Blixen, Morten Korch og Søren Ulrik Thomsen. Du kan se filmene helt gratis til Litteraturfilm i Bryggeriet på Kolding Bibliotek.

Den første film ”Hjemme i verden” vises den 8. september klokken 19 og er en portrætfilm om Kirsten Thorup. I filmen fortæller Thorup om sit liv og sin kunst. Filmen præsenterer nedslag i romaner og teaterstykker gennem 50 år, og vi får ikke bare forfatterens egen historie, men hører også om de store forandringer i samfundet, som forfatterskabet både afspejler og kommenterer. Spilletiden er cirka 54 minutter.

Gratis filmkavalkade

Litteraturfilm er en stribe af dokumentarfilm om danske forfattere, som Kolding Bibliotek viser hen over efteråret. Alle syv film vises klokken 19 tirsdage og torsdage i Bryggeriet, bibliotekets film- og musikafdeling. Det er gratis at se filmene, men husk at tage en billet for hver film, du vil se.

Se hele programmet for Litteraturfilm på www.koldingbib.dk.

Populære artikler

Exit mobile version