Branden blev nedkæmpet af Trekantbrand.
En større markbrand på Stubbumgårdvej mellem Aller og Stubbum startede søndag ved 12.20-tiden og bredte sig med lynets hast. Faktisk tog det på kort tid 20 hektar mark, der blev brændt af samt lidt arealer med træer.
Branden var så voldsom, at røgen kunne ses langt væk – faktisk helt fra Kolding i nord.
Trekantbrand fik nedkæmpet flammerne og der kunne efterfølgende efterslukkes.
Ingen personer kom noget til ved branden.
Se alle billederne øverst i artiklen…