Kolding Netavis

Sag om knivstikkeri: Tre mænd løsladt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Slagsmål endte i et knivstikkeri på Buen i Kolding sent lørdag aften. De tre anholdte mænd er blevet løsladt, oplyser politiet.

Sydøstjyllands Politi oplyser på det sociale medie, X, at de tre anholdte mænd i forbindelse med en sag om et knivstikkeri lørdag aften ved 22.30-tiden ved Circle K på Buen i Kolding, alle er blevet løsladt. De vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, mens efterforskningen fortsætter.

Den mand, der blev stukket med en kniv er en 22-årig mand fra lokalområdet. Han er indlagt på Kolding Sygehus, men ventes udskrevet i morgen, mandag.

De tre anholdte mænd er i alderen 24, 27 og 28 år – også fra lokalområdet. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Thomas Kiær.

De er alle tre blevet løsladt igen og bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.

Den 22-årige mand var passager i en bil, da han blev konfronteret af en gruppe personer. Hvilken relation den 22-årige har til de nu løsladte mænd, ønsker politiet ikke at oplyse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel