Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Her er nogle af prisvinderne for 2018. Pressefoto. Her er nogle af prisvinderne for 2018. Pressefoto.

Sæt pris på fritids- og idrætsområdet

Skrevet af  01-12-2019- 08:07:53

Indstil dine kandidater nu!

I Kolding siges der tak til de frivillige folkeoplysende foreninger i forbindelse med et nyt prisshow, der afholdes den 3. marts 2020 på Kolding Teater. Showet er en tak til alle de foreninger, der løfter en kæmpe opgave ved at holde et utal af forskellige aktiviteter kørende.

Ved showet uddeles Kolding Kommunes fem priser på Fritids- og idrætsområdet, op til 10 ungdomslederpriser og alle de idrætsudøvere, der har gjort sig fortjent til hædring vil ligeledes blive hyldet. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Årets leder

Foreningslivet ville slet ikke fungere, hvis det ikke var for de frivillige, som løser en lang række opgaver. Men hvem er det, der har løftet den frivillige opgave ud over det sædvanlige? Hvem er det, der på en bemærkelsesværdig, nytænkende eller inspirerende måde har taget et særligt initiativ eller ydet en særlig indsats inden for den frivillige verden? Personen kan være alt lige fra træner, stævnearrangør, materialemand, kampfordeler, lejrchef, sceneansvarlig, bestyrelsesmedlem eller hvad der nu findes af forskellige ildsjæle i foreningslivet.

Det er nu, du har mulighed for at beskrive den indsats, de gør og dermed måske give dem et ekstra skulderklap for det arbejde, de lægger i foreningen. Årets leder belønnes med 5.000 kr. og skal være frivillig i en forening godkendt under Folkeoplysningsloven.

Årets forening og Årets publikumspris

Kender du en folkeoplysende forening, der har taget et bemærkelsesværdigt skridt, der gør, at de skiller sig positivt ud og fortjener udnævnelsen til Årets forening? Så lad os vide det. Skriv hvorfor det lige netop er den forening, der fortjener titlen som Årets forening og 10.000 kr.

Formålet med publikumsprisen er at påskønne og vise anerkendelse af de gode initiativer blandt det frivillige folkeoplysende foreningsliv i Kolding Kommune. Prisen gives til et projekt, en aktivitet eller et initiativ, der er med til at udvikle de folkeoplysende foreninger i Kolding. Det kan f. eks. være et samarbejde mellem foreningen og nye målgrupper, udvikling af nye aktiviteter eller måske en helt ny måde at organisere det frivillige arbejde på. Alle kan indstille forslag til Årets publikumspris. Fritids- og Idrætsudvalget udvælger tre initiativer blandt de indkomne forslag, som herefter lægges ud til sms-afstemning til Awardshowet. Det initiativ med flest stemmer modtager Årets publikumspris på 7.500 kr.

Årets talent og Årets talentudvikler

Talentrådet for idræt har indstiftet prisen Årets talent, der ydes til et særligt talent mellem 15 og 23 år, der har udmærket sig og har udvist særligt stort potentiale.

Prisen til Årets talentudvikler gives til en person, der har gjort en særlig indsats for at gøre det muligt at udvikle talenter. Det kan være en leder eller træner, der modtager denne pris.

Du kan være med til at bestemme, hvem der kan komme i betragtning til priserne, da alle har mulighed for at indstille kandidater. Hvem der skal modtage prisen besluttes af en jury nedsat af Talentrådet for idræt.

Ungdomslederpriser

Har I en ung træner eller leder under 25 år, der fortjener et ekstra skulderklap, så er det nu han/hun skal indstilles!

Fritidsrådet i Kolding Kommune har vedtaget, at unge under 25 år, der i minimum 2 år har udført et stort frivilligt arbejde i en forening under Folkeoplysningsloven kan indstilles til en Ungdomslederpris. Der uddeles op til 10 ungdomslederpriser. Prisen består af et diplom og en gave.

Giv et ekstra skulderklap

Kom ud af busken og indstil alle gode initiativer, så de kan blive hyldet og få et ekstra skulderklap. Det er svært at nå hele vejen rundt til de utallige frivillige og gode initiativer og takke dem, der gør en kæmpe forskel. Det er der nu mulighed for, så det er bare om at komme til tasterne og fortælle om alt det fantastiske, der sker i foreningslivet.

Indstillinger sendes senest den 15. december til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31