Kolding Netavis

Sådan søger du julehjælp

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Koordineringen af Julehjælpen i Kolding fortsætter igen i år.

Det kan være svært at overskue alle ansøgningsskemaer, hvis man vil ansøge om julehjælp.

I år er ti forskellige organisationer, foreninger og kirker gået sammen om at forenkle måden at søge om julehjælp på. I fællesskab med Kolding Kommune har de lavet ét fælles ansøgningsskema, som man kun skal udfylde én gang. Så har man automatisk sendt en ansøgning af sted til alle ti organisationer. Man kan kun modtage julehjælp fra en af de ti organisationer, oplyser Kolding Kommune.

De ti organisationer, foreninger og kirker, der er gået sammen, uddeler tilsammen 482 pakker julehjælp.

De ti organisationer er:

Røde Kors Kolding
Røde Kors Lunderskov
Røde Kors Vamdrup
Røde Kors Christiansfeld
Den Danske Frimurerorden – Kolding
Kirke i Byen
Kirken i Sankt Nicolai Sogn
Kolding Madhjælp
Vamdrup Kirke
Nr. Bjert Kirke

Her finder du ansøgningsskemaet.

Ansøgningsfrist er den 29. november klokken 24.

Senest den 4. december vil du modtage brev i din e-boks, hvoraf det vil fremgå, om du er kommet i betragtning til Julehjælp eller ikke. Du vil senest den 18. december blive kontaktet af den organisation, forening eller kirke, som du vil modtage Julehjælp fra.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel