Kolding Netavis

Så er Koldingbogen 2021 udkommet

Fredag eftermiddag blev Koldingbogen 2021 udgivet. Det skete med en præsentation på Kolding Bibliotek.

Den 51. udgave af Koldingbogen blev fredag eftermiddag udgivet. Det skete med en præsentation på Torvet på Kolding Bibliotek.

Koldingbogen 2021 sætter spot på hverdagslivet. Sådan som det bl.a. formede sig under pestens Kolding i 1650’erne, for en ung lærling i Skanderup Brugs i 1960’erne og på Kolding Stadion 1950-1985, hvor Hans og Ulla var ”reserveforældre” for generationer af unge fodboldspillere. Koldingbogen 2021 byder på 11 forskellige fortællinger om hverdagslivet i Kolding Kommune.

Ved præsentationen fredag eftermiddag holdt Kulturudvalgsformand Jesper Elkjær (SF) en tale. Der var desuden fællessang og underholdning med elever fra MGK-syd.

Derudover var det også muligt at møde arkiverne fra Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld i en lille messestand.

Koldingbogen 2021 sælges bl.a. hos byens boghandlere, Liva, Kolding Bibliotek, Kongernes Samling – Koldinghus og Museum Kolding.

Se billederne nedenunder…

Del denne artikel