Læserbrev af Karina Adsbøl, MF, Danmarksdemokraterne (DD), Koldingvej 17, 6580 Vamdrup.
Socialdemokratiet vil med Christian Rabjerg Madsen i spidsen opkræve dobbelt betaling for vores ældrepleje – først gennem skatten og derefter en tvungen opsparing.
Meldingen er, at ellers får man et A og et B-hold. Jeg har dog svært ved at se, at forslaget skulle være den geniale løsning.
Tværtimod frygter jeg, at forslaget netop kommer til at dele danskerne op i dem, der har råd til at lægge lidt ekstra til side – og så dem, der kæmper med at betale regningerne hvert måned.
Ifølge Socialdemokraterne handler det om at prioritere fremtidens midler, da vi ikke kan forvente, at det er råd til det hele, som finanserne ser ud lige nu.
Til det må jeg bare henvise socialdemokratiets politiske ordfører til de 19. mia. kr., som instruksen om at slagte minkerhvervet koster.
Jeg kan også henvise til de mange hundrede millioner, der er blevet brugt på mislykkedes U-landsprojekter – eller de 56 mio. kr., som sundhedsvæsenet er blevet pålagt at bruge på tolkningsbistand til udlændinge, der ikke har taget sig tiden til at lære dansk, selvom de har været i Danmark i flere år.
Med sådan et forbrug kan pengene hurtigt slippe op, og på den måde har Rabjerg Madsen ret i, at det hele handler om prioriteringer.
Hvis man vil bruge penge på den slags, så er der ikke penge til en bedre ældrepleje eller skattelettelser i bunden, som vi ønsker det i Danmarksdemokraterne.
Nej, så er det ifølge Socialdemokraterne bedre at indføre en obligatorisk opsparing til pensionsydelser, der ikke er andet end endnu en skattestigning til danskerne, så de fremover skal aflevere endnu flere af deres egne penge.
Jeg må bare konstaterer, at med den melding den socialdemokratiske ordfører er kommet med, så ser det dyster ud for fremtidens ældrepleje!
Heldigvis er Socialdemokratiet i regering med Venstre, der er gået til valg på, at det ikke må blive dyrere at være dansker.
Så medmindre Venstre har tænkt sig at fortsætte nedad stien med brudte valgløfter om alt fra advokatundersøgelser til regeringssamarbejde med Mette Frederiksen, så kunne man jo klynge sig til håbet om, at Venstre for en gang skyld har tænkt sig at holde fast i det, partiet engang lovede.
Politikken fra denne regering er ikke andet end en stor katastrofe.
