Udstillingen Kongeskibet Dannebrog blev indviet på Koldinghus torsdag, hvor blandt andet kronprins Frederik deltog i festlighederne.
Udstillingen “Kongeskibet Dannebrog” blev torsdag indviet på Koldinghus i Kolding. Og det var med royale gæster. Der var deltagelse af kronprins Frederik samt grev ingolf og grevinde Sussie.
Koldinghus’ 800 kvadratmeter store ruinsal på fire etager danner rammen om udstillingen, som formidler livet ombord for både Kongefamilien og mandskabet.
Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, eksempelvis dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten ombord, kronprins Frederik og prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet ombord gennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.
Udstillingen kan ses på Koldinghus fra 3. februar til 22. oktober.
Se billederne øverst i artiklen…