Torsdag, 14. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Messy Church er et engelsk gudstjenestekoncept, som ikke tidligere er prøvet af i Kolding. Foto: Ole Larsen. Messy Church er et engelsk gudstjenestekoncept, som ikke tidligere er prøvet af i Kolding. Foto: Ole Larsen.

Rod i Kristkirken

Skrevet af  21-08-2019- 07:07:59

Et engelsk gudstjenestekoncept, der ikke tidligere er prøvet af i Kolding.

En gudstjeneste behøver ikke at være stiv, formel og regelret. Den kan også være lige det modsatte.

Det har en stor gruppe ansatte og frivillige i Kristkirken sat sig for at bevise, når der den 29. august inviteres til Messy Church – rodet for første gang. Messy Church er et engelsk gudstjenestekoncept, som ikke tidligere er prøvet af i Kolding.

- I 'Messy Church – rodet kirke' sidder vi ikke på bænke, og der er ingen, der skal rejse sig op på bestemte tidspunkter. I stedet leger, larmer og roder vi det kristne budskab ind under huden gennem en række kreative aktiviteter, som på én eller anden måde har at gøre med noget fra Bibelen, fortæller kirkemedarbejder i Kristkirken, Jytte Aagaard, i en pressemeddelelse.

Det hele foregår på tværs af aldersgrupper, så både børn, unge, voksne og ældre kan deltage på lige vilkår.

- Vi har en masse frivillige i gang, og vi satser på, at der bliver hele ni aktiviteter at vælge imellem første gang. Blandt andet bliver der mulighed for at male fisk på sten, lave et rigtigt kompas og at lave stop-motion-film med Lego-klodser. Og så skal vi alle sammen gå i maling på et kæmpe-lærred. Det bliver et værre svineri, griner hun.

Fællesskab

Emnet for den første gang er "Fællesskab", og der bliver taget udgangspunkt i beretningen om den første menighed. I Bibelen står der bl.a., at 3000 mennesker blev døbt den samme sag.

- Det var rigtig mange mennesker at skulle lære at kende på én gang, og vi vil bruge beretningen og aktiviteterne til at lære hinanden at kende, fortæller Jytte.

Messy Church begynder klokken 16.45 den 29. august, men man kan droppe ind til kaffe, saftevand og frugt allerede fra kl. 16.00. Programmet slutter klokken 18, hvor der serveres aftensmad i Kirkebuen.

Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Marts 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31