Kolding Netavis

Risiko for snevejr og isslag

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Shutterstock.

Søndagen begynder fredeligt, uden nedbør og med kun let vind.

Men i løbet af eftermiddagen øges vindstyrken op til frisk vind og kuling fra øst og sydøst, med hård kuling ved kysterne.

Samtidig vil sne eller tøsne brede sig over Danmark fra sydvest, hvilket medfører risiko for snefygning flere steder. Senere på aftenen eller natten til mandag vil nedbøren skifte til regn, først i den sydlige del af landet.

Kortvarigt kan der opstå isslag flere steder, hvilket vil resultere i meget glatte veje, cykelstier og fortorve. Det anbefales derfor at færdes ekstra forsigtigt, hvis man befinder sig udenfor søndag aften og natten til mandag. Det fortæller meteorolog hos DMI, Henning Gisselø, på tjenestens hjemmeside.

Selvom nedbørsformen stadig er usikker, forventes samlede nedbørsmængder frem til mandag morgen at ligge mellem 10 og 20 millimeter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel