Arbejdet starter 1. september.
Fra tirsdag den 1. september og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på E20 Esbjergmotorvejen ved Vejen og Brørup.
Arbejdet finder sted i vestgående retning fra rampeanlæg 68 Vejen til vest for rampeanlæg 69 Brørup, oplyser Vejdirektoratet.
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Arbejdet vil blive udført i to etaper med afspærring i hele døgnet, hvor vestgående trafik ledes over i østgående spor med ét farbart spor i begge retninger.
Etape 1, hvor der arbejdes mellem rampeanlæg 68 Vejen og rampeanlæg 69 Brørup, vil få følgende konsekvenser:
Tilkørselsrampe 68 Vejen i vestgående retning vil være spærret hele døgnet i arbejdsperioden.
Etape 2, hvor der arbejdes mellem for rampeanlæg 68 Vejen og rampeanlæg 70 Holsted, vil få følgende konsekvenser:
Til- og frakørselsrampe 69 Brørup i vestgående retning vil være spærret hele døgnet i arbejdsperioden.
Der vil være risiko for kødannelse, så trafikanterne skal påregne længere rejsetid