Kolding Netavis

Ris trækkes tilbage: Der er pesticider i

Golden Sun Basmati-ris i 1 kilos poser, som er solgt i Lidl-butikker i hele landet, trækkes nu tilbage. Foto: Lidl.

Disse ris kan være sundhedsskadelige at spise.

Lidl Danmark tilbagekalder Golden Sun Basmati-ris i 1 kilos poser fra leverandør LT Foods Europe med bedst før 31.12. 2021. Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse.

Baseret på analyser er der påvist et forhøjet indhold af pesticider buprofezin og tricyclazol i produktet. Dette gør, at en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse ikke kan udelukkes.

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon.

Produktet har været solgt i Lidl-butikker over hele landet.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *