Kolding Netavis

Restaurant meldt til politiet

Fødevarestyrelsen har nu politianmeldt restauranten.

Restaurant Napoli i Kolding Storcenter nåede lige akkurat, at få en glad smiley, inden det atter er galt. Restauranten har nu fået sin tredje sure smiley ud af de seneste fire besøg af Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen besøgte restaurant Napoli den 20. marts efter en henvendelse fra en forbruger.

Mange fluer

Denne gang var det galt med hygiejnen. I køkkenområdet var der ved tilsynet mange fluer på inventar i nærheden af fødevarer – samt mange fluer i restaurantområdet, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i sin kontrolrapport.

Restauranten oplyste ved tilsynet, at ekstra mandskab var kaldt ind til hovedrengøring af køkkenområdet.

Desuden var kontrolrapporten ikke korrekt ophængt ved indgangspartiet. Der var sat en stor plante foran kontrolrapporten, så den ikke kunne ses. Restaurant Napoli fjernede straks planten. Men det udløste en politianmeldelse, skriver Fødevarestyrelsen.

Restaurant Napoli blev også i oktober politianmeldt, hvor kontrolrapporten i øvrigt også var gemt, så kunder ikke kunne se den.

Restaurantens indehaver, Hangping Li, oplyste i januar til jv.dk, at problemerne nu var ovre, da han havde ansat en ny bestyrer af restauranten. Men det holdt tilsyneladende ikke stik. Restaurant Napoli har nemlig igen en sur smiley.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *