Connect with us

Kolding

Restaurant får stor bøde og sur smiley

Offentliggjort for

den

Restauranten har fået en sur smiley og en bøde efter Fødevarestyrelsen var på kontrolbesøg. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Fødevarestyrelsen gav restauranten en sur smiley og en stor bøde.

Le Restaurant i Låsbygade i Kolding har mistet sin glade smiley. Det er sket efter Fødevarestyrelsen den 14. april var på kontrolbesøg i restauranten.

Man fandt frem til noget, der lignede skimmelvækst i kølerummet:

-Kølerum i virksomheden fremstår med tydelige produktrester og formodet lignede skimmelvækst på vægge og på undersider af hyldesystem. Der opbevares uemballerede/utildækkede tomater, forårsløg og champignon på hylder herunder, skriver Fødevarestyrelsen i kontrolrapporten.

Restauranten lovede, at få styr på det øjeblikkeligt og ville få kølerummet gjort rent.

Fødevarestyrelsen gav restauranten en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner.

Det er ikke lykkedes Kolding Netavis, at få en kommentar fra Le Restaurant.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Reklame

Politik

SF stod for intimkoncert med John Schmidt

Offentliggjort for

den

Forfatter:

John Schmidt turnerer ikke mere, men gav fredag eftermiddag en intimkoncert i valglokalet hos SF i Kolding. Foto: BlumePress.

Fredag eftermiddag gav John Schmidt en intimkoncert i SF’s valgcafé i Kolding.

Der var fredag eftermiddag en gratis intimkoncert i valgcaféen hos SF i gågaden i Kolding. Her havde de fået arrangeret, at den koldingensiske musiker, John Schmidt, kom forbi for at give en intimkoncert. Det til trods for, at han ikke længere turnerer.

Her dagen før, at valgplakater til kommunal- og regionsrådsvalget må sættes op, var der også udenfor SF’s valgcafé plads til politiske spørgsmål – og svar – fra forbipasserende.

Koncerten med John Schmidt blev nydt af de, der tog sig tid til at lytte til musikken.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Erhverv

Den ene af finalisterne er fra Kolding

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Den ene af finalisterne er fra Kolding. Det er Knud Majgaard Jensen, Anders Jensen & Palle Jensen fra Autocentralen.com A/S i Kolding. Foto: BlumePress.

Årets Ejerleder 2021 bliver fundet ved et arrangement i Vejle den 3. november.

Den 3. november afholder PwC Årets Ejerleder 2021 i Sydjylland for 18. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen går til den ejerleder, der har gjort en stor forskel for virksomhedens succes og er med til at skabe en bæredygtig fremtid. De tre finalister i Sydjylland er nu fundet.

Den ene af finalisterne er fra Kolding.

Det er Knud Majgaard Jensen, Anders Jensen & Palle Jensen fra Autocentralen.com A/S i Kolding.

Knud Majgaard Jensen driver Autocentralen med sine to sønner Anders og Palle Jensen og sammen udgør de tre ejerledere en stærk familiefunderet virksomhed med en over 40-årig historik. Der er særligt tre forhold, som de tre ejerledere vægter højt; lokalsamfundet, kunderelationer og medarbejderne. Familien engagerer sig i lokalområdet og sponsorerer både KIF Håndbold og Kolding IF, og de er samtidig ikke bange for at hive lokal ufaglært arbejdskraft ind.

Ejerlederne lever efter mantraet “Kunden har altid ret”, og det gælder, uanset om kunden er lille eller stor. Det gælder også, når det kan resultatere i en meromkostning for Autocentralen. Medarbejderne er alfa og omega for ejerlederne. De går ikke på kompromis med deres trivsel, og uanset hvor dygtig og værdifuld en medarbejder er, bliver god respektfuld opførsel altid vægtet højest. Familien har for nyligt valgt at afgive 10 % af virksomheden til en ledende medarbejder for at udvise tillid og give medarbejderen endnu mere commitment til Autocentralen, skriver PwC i en pressemeddelelse.

De to andre finalister er fra Esbjerg.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

Bedrageri mod sygehus: To mænd dømt

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Bedrageriet blev begået i forening og efter forudgående aftale med en tidligere indkøbschef hos Sygehus Lillebælt. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

To mænd er blevet dømt i bedragerisag mod Sygehus Lillebælt.

En 52-årig mand og 54-årig mand er torsdag blevet idømt fængselsstraf for at have begået fire bedrageriforhold mod Sygehus Lillebælt for i alt 2.098.222 kroner.

Retten i Kolding idømte de to mænd 1 år og 9 måneders fængsel, hvoraf tre måneder skal afsones. Resten er gjort betinget med vilkår om udførelse af 250 timers samfundstjeneste. De nu dømte nægtede sig skyldige, og det er uvist om de modtog dommen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

De to mænd blev dømt for at have bedraget Sygehus Lillebælt i en periode fra november 2015 til september 2019. Bedrageriet foregik gennem deres firma, hvorigennem de modtog betaling for fragt og levering af varer, som aldrig blev leveret og modtaget på sygehuset.

Bedrageriet blev begået i forening og efter forudgående aftale med en tidligere indkøbschef hos Sygehus Lillebælt. Den tidligere indkøbschef blev den 31. maj i år idømt et år og ni måneders fængsel i sagen, da han ved Retten i Kolding tilstod at have begået bedrageri for 2.098.222 kroner mod Sygehus Lillebælt.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Kolding

Plovfuren delvist oversvømmet

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Dele af Plovfuren i Kolding er torsdag oversvømmet efter de seneste dages kraftige nedbør. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Trafikanter frarådes, at bruge Plovfuren som gennemkørsel i øjeblikket.

Dele af Plovfuren i Kolding er torsdag oversvømmet efter de seneste dages kraftige nedbør.

Kolding Kommune har sat skilte op, og trafikanter frarådes at bruge vejen mellem Seest og Alpedalen til gennemkørsel.

I følge vejrudsigten er den værste regn stilnet af, men det er usikkert, hvornår det igen vil være sikkert at bruge Plovfuren. Kommunen holder øje med vandstanden, og fjerner skiltene, når vandet er væk fra vejen.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Politik

Cirka 8.000 valgplakater klar til lørdag

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Fra venstre ses: byrådskandidat Niels Henning Bladt, borgmesterkandidat Eva Kjer Hansen og Ahmad Mohammadi, kandidat til byråd og regionsråd. Foto: BlumePress.

Venstre er klar, når der fra lørdag må hænges valgplakater op i Kolding Kommune.

Lørdag klokken 12 kommer der valgplakater op rundt om i hele Kolding Kommune. Det er til kommunal- og regionsvalget den 16. november.

I Vester Nebel er der i disse dage livlig trafik hos Finn Slemming, der er bestyrelsesmedlem i Venstres vælgerforening i Kolding Kommune. Han har nemlig sagt ja til, at opmagasinere valgplakaterne indtil de hentes. Og det bliver de i disse dage.

-Jeg kom til at sige ja til, at vi fik alle valgplakaterne herud til mig i Vester Nebel. Det fylder 13 paller. Der er i alt cirka 8.000 valgplakater, fortæller Finn Slemming til Kolding Netavis.

Lørdag starter Venstre med, at sætte valgplakater op her i kommunen:

-Vi skal ud at hænge i pælene her i weekenden, som nogle abekatter, lyder det spøgefuldt fra Finn Slemming.

Venstre har siden 2010 haft borgmesterposten med Jørn Pedersen som borgmester. Han har valgt at stoppe og derfor er Eva Kjer Hansen, tidligere folketingspolitiker, Venstres borgmesterkandidat i Kolding Kommune.

Valget til både kommune og Region Syddanmark afgøres den 16. november.

Hvornår må valgplakater hænges op?

Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Reklame

Tags

oktober 2021
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Populære artikler