Kolding Netavis

Regeringen kamuflerer skattelettelser som iværksætterstrategi

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Karina Lorentzen (SF). Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), gruppeformand, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

Man kan jo næsten ikke fatte, at regeringen endnu engang lægger op til meget skæve skattelettelser til de rigeste i sit nye iværkstætterudspil. For det, de foreslår, er reelt skattelettelser, der kunne have gjort mere gavn i velfærden.

Regeringen vil eksempelvis hæve grænsen for, hvornår man skal betale den høje aktieindkomstskat. Det vil primært gavne den rigeste procent. Derfor er det altså heller ikke nogen hjælp til iværksætterne. Det har skatteministeren faktisk selv slået fast i et svar til Folketinget og SF. Det vil altså kun komme dem, der ejer mange aktier til gavn.

Der er nogle elementer i udspillet, som sådan set er fornuftige nok, og som vi i SF også godt kan bakke op om. Her er vi særligt glade for, at der kommer mere fokus på talenterne.

Men det havde da været oplagt at se på, hvordan regeringen vil sikre flere kvindelige iværksættere. Knap hver fjerde iværksætter er kvinde, men de får mindre end 2 procent af den samlede investeringskapital. Det billede ændrer sig ikke med regeringens nye skattelettelser.

Regeringen kamuflerer desværre deres skattelettelser som iværksætterstrategi. Resultatet af deres forslag er pilskævt og vil kun gøre forskellene i samfundet større. Imens de rigeste får skattelettelser, må børnehaverne og plejehjemmene spejde forgæves efter flere penge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel