Connect with us

Mad

Red din jul: Sådan får du sprøde svær på flæskestegen

Offentliggjort for

den

En sprød svær på flæskestegen er vigtig. PR-foto.

For nogle danskere er det ikke rigtig jul, hvis ikke der er flæskesteg på menuen juleaften. Dog er det ikke helt nok, at der kommer flæskesteg på bordet. Der skal også være sprød svær, ellers er hele aftenen ødelagt.

Så få reddet din jul med den hemmelige løsning på, hvordan flæskesværen på din flæskesteg med garanti bliver sprød og lækker.

Der findes mange gode råd og mange myter om, hvad du skal gøre, og hvad du absolut ikke skal gøre for at få flæskesværen på flæskestegen boblende og sprød.

• ”Stegen må ikke have været i fryseren.”
• ”Sværen skal ridses helt ned til kødet.”
• ”Du skal bare brune stegen ved kraftig varme i ovnen først.”
• ”Sværen skal koges først.”
• ”Sværene skal være absolut tørre.”
• ”Der skal masser af salt ned mellem sværene.”

Buddene og rådene er mange, og nogle af dem er gode nok, andre er fuldstændig værdiløse.

Her er løsningen

Nem Aftensmad har allieret sig med Mads Vindfeld Andersen, som er ekspert i at lave bl.a. populære, danske juleretter med mest mulig velsmag. Og han har givet os nogle fif til, hvordan han får sværen på sin flæskesteg knasende sprød hver gang – også selvom stegen har været opbevaret i fryseren og er tøet op til juleaften.

Det handler om snittet

Det handler bl.a. om snittet. Du skal tjekke, om stegen er ridset godt nok. For selvom du har købt din flæskesteg hos slagteren, og den allerede er ridset, kan der godt være nogle svær, som lige skal have en tur mere.

Sværen skal være ridset ned til kødet, men ikke ned i kødet. På den måde bliver der plads til godt med salt mellem sværene, samtidig med at hver enkelt svær får plads til både at boble udad og opad. Skærer du ned i kødet, er der stor sandsynlighed for at kødsaften vil gøre sværene bløde. Så det er om at være omhyggelig.

Sværen skal koges

Det næste gode råd fra Mads er, at sværen skal koges. Først skal stegen og sværene selvfølgelig drysses med salt, som gnides godt ned mellem sværene.

Stegen lægges med sværen nedad i et ovnfast fad med så meget vand – evt. med krydderurter og grøntsager i – at det dækker sværen. Fadet sættes i den 90 grader varme ovn i en halv time. Derefter vendes den og steges med sværen opad, indtil stegen er færdigstegt.

Brug grillen

Hvis dine svær ikke er sprøde, når flæskestegen er færdig – måske er de stadig seje i den ene side – så kan det være fordi, at stegen ikke har stået lige. Det kan være en god idé at ”klodse” stegen op, så den står fuldstændig i vatter, hvis det kan lade sig gøre.

Er skaden sket, kan du få held med at give den en tur under grillelementet i ovnen, men pas på! Den får lynhurtig for meget.

Sprød svær dagen efter

Flæskesvær bevarer deres sprødhed i køleskabet, hvis du skærer dem af stegen med så lidt fedt som muligt. Pak sværene ind i bagepapir, og luk med en elastik. Så er sværene stadig sprøde dagen efter.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Mad

Smagstest af nougat og marcipan

Offentliggjort for

den

Forfatter:

I december er vi storforbrugere af nougat og marcipan. Der er dog stor forskel på kvaliteten. Se de bedste og de værste, så du undgår at lave kedelig julekonfekt.

Salget af marcipan og blød nougat boomer i denne måned. Danskerne elsker at lave deres egen konfekt i juletiden, og til konfekt skal vi bruge marcipan og nougat.

Men hvilke smager bedst? Fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril fra Madensverden.dk har blindsmagt en række marcipan- og nougatblokke, og resultatet vil være en overraskelse for nogen.

En af de mest populære marcipan og -nougatproducenter, Odense Marcipan, scorer nemlig dårlige karakterer. Deres to nougatprodukter var således smagstestens tabere.

Bedste og dårligste marcipan

– En god marcipan skal have en afbalanceret sødme, så sødmen ikke overdøver smagen af mandler. Konsistensen skal være blød og saftig, ikke tør eller krystalliseret, siger Charlotte Mithril fra Madensverden.dk.

Her er hendes bedømmelser af de to bedste i testen samt den dårligste:

*****

Irmas Økologisk rå marcipan har en dejlig frisk og god smag af rene mandler. Den har en middel sødme, der er godt afbalanceret i forhold til mandelsmagen. Konsistensen er saftig med let bid fra mandlerne.
Butik: Irma samt på Coop.dk.
Pris per 100 gram: 21,75 kr.
Mandelindhold: 55 procent.

****

Rema 1000 Ren rå marcipan har en god, frisk mandelsmag og en mild sødme, der er godt afbalanceret i forhold til mandelsmagen. Konsistensen er fin med let bid fra mandlerne.
Butik: Rema 1000.
Pris per 100 gram: 12,50 kr.
Mandelindhold: 60 procent.

**

Änglemark Økologisk marcipan har en meget høj sødme, der dominerer mandelsmagen. Smagen er sød og ensporet. Konsistensen er meget lind og virker næsten krystalliseret fra sukkeret.
Butik: Coops butikker samt Coop.dk.
Pris per 100 gram: 18,25 kr.
Mandelindhold: 55 procent.

Den velkendte lyserøde pakke med fra Original Odense Marcipan landede på en fjerdeplads med tre stjerner og ordene: ’Fin og lind konsistens med kun en smule bid. Den har en mild sødme og en smule bitterhed fra mandlerne. En mild og neutral smag’.

Harsk eller velsmagende nougat

– Nougat er en blok af cremet hasselnødde- og kakaomasse. En god nougat skal have en fin smag af ristede hasselnødder og kakao samt en blød konsistens, der bliver cremet i munden, fortæller Charlotte Mithril, som også her konkluderede, at Irmas produkt er det bedste.
Her er de to bedste i testen og den, der klarede sig dårligst.

*****

Testvinderen er Irmas Økologisk Hasselnøddenougat, der har en skøn smag af ristede hasselnødder samt en god, kraftig kakaosmag. Den har en middel og godt afstemt sødme og en lækker konsistens, der smelter nemt uden at være for blød.
Butik: Irma og Coop.dk.
Pris per 100 gram: Ca. 31 kr.
Hasselnøddeindhold: 38 procent.

****

Økoladen Økologisk Nougat har en god smag og duft af ristede hasselnødder. Den har en meget blød og cremet konsistens, der er lækker i munden, men kan være svær at arbejde med i konfekt.
Butik: Føtex m.fl.
Pris per 100 gram: 43 kr.
Hasselnøddeindhold: 40 procent.

*

Odense Nougat – Ekstra Nødder har en besk smag af harske nødder. Den har en middel sødme og en bitter eftersmag fra nødderne. Konsistensen er temmelig hård, og den smelter ikke så nemt i munden.
Butik: Coops butikker, Bilka m.fl.
Pris per 100 gram: 25 kr.
Hasselnøddeindhold: 45 procent.

Du kan læse resten af bedømmelserne på Madensverden.dk.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Mad

Test: Hvilken grillpølse smager bedst?

Offentliggjort for

den

Forfatter:

En pølse skiller sig ud i denne smagstest, hvor du kan se forskellen på de forskellige pølser, og hvilken du skal vælge til sommerens grillaftner.

Vi elsker at grille, især pølser. Der er mange varianter på markedet, men hvad er egentligt forskellen? De røgede, salte og krydrede pølser fås fra billige storkøbsposer til dyrere, økologiske pølser. Men kan det svare sig at betale lidt ekstra?

Fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril fra Madensverden.dk har testet 10 forskellige slags grillpølser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Vi har valgt at teste almindelige grillpølser og har altså fravalgt frankfurtere, pølser med ost, bacon osv. for bedre at kunne sammenligne.

Kun en enkelt af testens 10 varianter er lavet på rene råvarer uden en lang række tilsætningsstoffer, og det kan smages. Det er nemlig testens vinder: Økologiske pølser af Poppelgris fra Holmegaards Deli. Det er den eneste økologiske pølse i denne test og også testens dyreste til ca. 17 kroner per 100 gram.

Billigste er dårligst

Til sammenligning koster testens billigste pølse, Rema 1000 grillpølser, ca. 4 kroner per 100 gram. Men i den billigste pølse får du til gengæld også en god portion tilsætningsstoffer med i prisen, og smagsmæssigt ligger den helt i bunden.

Alle pølser er grillet og derefter smagt ved blindsmagning. De er vurderet i forhold til udseende, konsistens og smag. Efter smagstesten er der set på produkternes indhold og pris. Ud fra den samlede bedømmelse er pølserne blevet inddelt i følgende kategorier:

* * * * * Bedst
* * * * Over middel
* * * Middel
* * Under middel
* Dårligst

Økologiske pølser af Poppelgris
* * * * *

Testvinderen med Poppelgris har en rigtig god og kraftig pølsesmag med en afbalanceret krydret smag af urter og en smule bid i eftersmagen. Den har en god og saftig konsistens og et fint knæk.

Pris pr. 100 gram: Ca. 17 kroner (40 kroner for 240 gram i Irma).

Kødindhold: 85 %.
Tilsætningsstoffer: Ingen.

Gøl grillpølser
* * * *

En god kraftig smag af pølse med en middel røgsmag. Den er temmelig salt, men det er fint afstemt med den kraftige smag. Den har et saftigt fyld og et middelsprødt skind.

Pris pr. 100 gram: Ca. 9 kroner (55 kroner for 630 gram i Irma).

Kødindhold: 76 %.
Tilsætningsstoffer: Kartoffelstivelse, sojaprotein, stabilisator (E451), druesukker, hydrolyseret majsprotein, konserveringsmiddel (E250), antioxidant (E301).

Aalbæk grillpølser
* * *

Aalbæk grillpølser smager mildt krydret med en afbalanceret saltsmag. Den er lidt tør. Skindet har ikke så meget knæk og er en smule sejt.

Pris pr. 100 gram: Ca. 13 kroner (32 kroner for 240 gram i Føtex).

Kødindhold: 94 %.
Tilsætningsstoffer: Dextrose, stabilisator (E450), antioxidant (E300), aroma, konserveringsmiddel (E250).

Pølsemesterens grillpølser
* * *

Klassisk pølsesmag med en høj salthed. Den har en middel saftighed og et ok sprødt skind, der dog er lidt sejt at tygge på.

Pris pr. 100 gram: Ca. 5 kroner (22 kroner for 420 gram i Netto).

Kødindhold: 81 %.
Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (E325), kartoffelstivelse, sojaprotein, bambusfibre, antioxidanter (E300, E301), emulgator (E471), stabilisatorer (E450, E331), konserveringsmiddel (E250).

Vores grillpølser
* * *

Vores grillpølser har en mild, klassisk pølsesmag. Den er lidt fedtet i smag og konsistens, men har et ok knæk og sprødt skind.

Pris pr. 100 gram: Ca. 6 kroner (35 kroner for 625 gram i Føtex).

Kødindhold: 78 %.
Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (E325), kartoffelmel, sojaprotein, bambusfibre, aroma, antioxidanter (E300, E301), stabilisatorer (E450, E331), emulgator (E471), konserveringsmiddel (E250).

Langelænder grillpølser
* *

Langelænder grillpølser sprækker en del under grilning, har ikke så sprødt skind og mangler knæk. Den har en meget salt smag, og kødet er lidt fedtet og gummiagtigt.

Pris pr. 100 gram: Ca. 9 kroner (32 kroner for 240 gram i Føtex).

Kødindhold: 80 %.
Tilsætningsstoffer: Kartoffelmel, sojaprotein, hydrolyseret sojaprotein, konserveringsmiddel (natriumnitrit), stabilisator (E451), antioxidant (ascorbinsyre).

Steff Houlberg grillpølser
* *

Smager fedtet og har en mild pølsesmag, der domineres af en meget røget smag. Fyldet er meget blødt, mens skindet er sejt og mangler knæk.

Pris pr. 100 gram: Ca. 8 kroner (30 kroner for 400 gram i Føtex).

Kødindhold: 61 %.
Tilsætningsstoffer: Sojaprotein, kartoffelstivelse, stabilisator (E451), antioxidant (E301), konserveringsmiddel (E250).

Frilandsgris grillpølser
* *

Disse er meget blege, selv efter grillning. De har en tør konsistens og domineres af en meget salt smag. Skindet mangler sprødhed og knæk.

Pris pr. 100 gram: Ca. 5 kroner (20 kroner for 375 gram i Rema 1000).

Kødindhold: 77 %.
Tilsætningsstoffer: Kartoffelstivelse, sojaprotein, stabilisator (E451), dextrose, konserveringsmiddel (E250), antioxidant (E301).

Grillpølser fedtreducerede
* *

De fedtreducerede pølser er runkne og blege og har en ensporet smag, der domineres af salt og røg. De er tørre i konsistensen og mangler sprødt skind og knæk.

Pris pr. 100 gram: Ca. 7 kroner (25 kroner for 350 gram i Rema 1000).

Kødindhold: 61 %.
Tilsætningsstoffer: Kartoffelstivelse, risstivelse, salterstatter (kaliumklorid), stabilisator (E451), hydrolyseret sojaprotein, dextrose, antioxidant (E301), konserveringsmiddel (E250).

Rema 1000 grillpølser
*

De er kedelige og smager ikke meget af pølse. De mangler salt, røg og krydring og har en fast og næsten gummiagtig konsistens.

Pris pr. 100 gram: Ca. 4 kroner (23 kroner for 550 gram i Rema 1000).

Kødindhold: 70 %.
Tilsætningsstoffer: Kartoffelstivelse, sojaproteinkoncentrat, protein af gris, stabilisator (E451), dextrose, konserveringsmiddel (E250), antioxidant (E301).

Fuld af tilsætningsstoffer

Bortset fra testens vinder fra Holmegaards Deli indeholder grillpølserne i denne smagstest af pølser overraskende mange tilsætningsstoffer.

På den velkendte pølse fra Langelænder står der på forsiden af indpakningen, at den er ”Uden smagsforstærker”. Det betyder dog ikke, at den er uden tilsætningsstoffer. Præcist som mange af de andre pølser er der tilsat en lang række stoffer, hvor de hyppigt anvendte er: Konserveringsmidler, stabilisator, antioxidanter, surhedsregulerende middel, emulgator og aroma.

Hvorfor det er nødvendigt at anvende så mange tilsætningsstoffer, kan undre, medmindre det er for at skabe så billige produkter som muligt. Det hjælper i hvert fald ikke på holdbarheden, da den økologiske pølse fra Holmegaards Deli uden tilsætningsstoffer kan holde sig præcist lige så længe som alle de andre pølser – nemlig en måned.

Sådan har vi gjort

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten. Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv, bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

Pølserne blev grillet, inden de blev smagt. De er smagt blindt. Det vil sige uden at vide, hvilke produkter, der smages. De fik tildelt trecifrede, tilfældige tal, og blev smagt i tilfældig rækkefølge. Mellem hver smagsprøve blev mund og sanser renset med knækbrød og vand, og der blev jævnligt holdt pauser.

Pølserne er bedømt ud fra en samlet vurdering af smag, aroma, konsistens og tekstur i munden.

Kilde: Madensverden.dk.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Mad

Smagstest: Hvilken koldskål er bedst?

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Sommer er tid for koldskål. Du kan enten lave den selv eller købe en af de mange varianter i supermarkedet. Men hvilken skal du vælge? Madens Verden har lavet en smagstest af koldskål.

Faktisk er vi danskere så glade for koldskål, at vi spiser det allerede, når foråret viser de første tegn. Og det er der heller ikke noget i vejen for. Koldskål smager fantastisk som en nem dessert eller mellemmåltid.

Madens Verdens fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril har testet ni forskellige slags koldskål, for at finde ud af, hvad forskellen er på de forskellige – og ikke mindst: hvilken der smager bedst. Prisen er nogenlunde ens undtagen for testens absolutte taber, der er væsentlig billigere end de andre.

Basisingrediensen i en koldskål er kærnemælk tilsat citron, sukker og vanilje og eventuelt tykmælk og æg. Eller er det nu også det? En enkelt af testens koldskål er baseret på A38, mens der for tre forskellige koldskål blot angives, at de indeholder mælk og mælkesyrekultur.

Her er koldskålenes bedømmelser fra de bedst bedømte til de dårligste:

* * * * *
Irmas økologiske koldskål med vanilje

Testvinderen Irmas økologiske koldskål har en rigtig god og kraftig vaniljesmag og en god balance mellem syrlighed og sødme. Dejlig smag af koldskål og en lækker og cremet konsistens.
Literpris: 22,50 kroner (Irma).
Tilsætningsstoffer: Ingen.
Producent: Thise Mejeri.

* * * *
Kløver koldskål med tykmælk og æg

Kløver koldskål har en fin smag af vanilje, citron og kærnemælk. Der er en fin balance mellem sødme og syrlighed, og den har en god cremet konsistens.
Literpris: 14 kroner (Rema 1000).
Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (citronsyre), mælkesyrekultur.
Producent: Arla Foods.

* * * *
Løgismose økologisk mormor koldskål med citron og æg

Løgismose mormor koldskål har en god og høj syrlighed, der afbalanceres godt med en tilsvarende høj sødme. Der er en fin vaniljesmag. Konsistensen er meget tyk og cremet.
Literpris: 20 kroner (Netto).
Tilsætningsstoffer: Mælkesyrekultur.
Producent: Løgismose Mejeri.

* * *
Arla koldskål med tykmælk og æg

Arla koldskål har en kraftig vaniljesmag og en temmelig høj syrlighed og sødme. Den er en smule flad i smagen. Konsistensen er lidt tyndere og knap så cremet.
Literpris: 20,50 kroner (Irma).
Tilsætningsstoffer: Naturlig aroma, surhedsregulerede middel (citronsyre), mælkesyrekultur.
Producent: Arla Foods.

* * *
Gram Slot økologisk koldskål med tykmælk og æg

Gram Slot koldskål har så høj en syrlighed, at det prikker på tungen. Den har en god smag af kærnemælk og en mild vaniljesmag, der overdøves lidt af den høje syrlighed. Fin cremet konsistens.
Literpris: 20 kroner (Rema 1000).
Tilsætningsstoffer: Stabilisator E440, mælkesyrekultur.
Producent: Gram Slot.

* *
Cheasy koldskål med A38 og æg

Cheasy koldskål har en kraftig syrlighed og en sær kunstig smag og eftersmag. Den har en god vaniljesmag, der dog overdøves lidt af den høje syrlighed og kunstige smag. Fin cremet konsistens.
Literpris: 20 kroner (Føtex).
Tilsætningsstoffer: Majsstivelse, naturlig aroma, sødestof (aspartam), laktase enzym, mælkesyrekultur.
Producent: Arla Foods.

* *
Naturmælk økologisk koldskål med citron og vanilje

Naturmælk koldskål har en grynet konsistens med små klumper, selvom den er rystet. Den har en fin balance mellem syrlighed og sødme og en ok vaniljesmag, men virker en smule udvandet i smagen.
Literpris: 23 kroner (Føtex).
Tilsætningsstoffer: Mælkesyrekultur.
Producent: Naturmælk.

*
Kløver dansk koldskål med citronsaft

Kløver dansk koldskål har en meget høj syrlighed og en underlig kunstig smag. Den smager slet ikke af de råvarer, en koldskål burde smage af. Konsistensen er meget tynd.
Literpris: 13 kroner (Føtex).
Tilsætningsstoffer: Stabilisator E440, guargummi, johannesbrødkernemel, surhedsregulerende middel, mælkesyrekultur.
Producent: Arla Foods.

Generelt om smagstesten

Smagstesten foretages af fødevareekspert Charlotte Mithril, der har arbejdet med smag og sensorik gennem de sidste 15 år. Hun har blandt andet udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, undervist og forsket i smag og sensorik som lektor i fødevarevidenskab, samt udført smagstest og trænet nye smagsdommere hos Pernod Ricard.

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten. Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

I denne smagstest af koldskål indgår ni forskellige varianter, der kan købes i almindelige supermarkeder. De er alle smagt ved blindsmagning og vurderet i forhold til udseende, konsistens og smag. Efter smagstesten er der set på produkternes indhold og pris. Ud fra den samlede bedømmelse er koldskålene blevet inddelt i følgende kategorier:

* * * * * Bedst
* * * * Over middel
* * * Middel
* * Under middel
* Dårligst

Men hvilken koldskål synes du smager bedst? 

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Mad

Burger King får dette på menuen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Der er dansk øl på menuen hos Burger King til sommer, når Mikkeller som det første danske bryggeri leverer alkoholfri øl til alle burgerkædens restauranter i Danmark og Sverige. Øllen lancers som en del af kædens nye koncept World Gourmet og sender et klart signal til det boomende fast casual burgermarked.

Øl, sommer og friskgrillede burgere er en stensikker vinder for de fleste, og fra slutningen af juni findes denne næsten hellige treenighed også hos Burger King. Burgerkæden udfordrer det voksende markedet for fast casual burgere i Danmark med et nyt gourmetkoncept og ikke mindst en ny dansk øl. Burgerkongen får hjælp fra den danske ølkonge Mikkeller, der har brygget en øl eksklusivt til Burger King i Danmark og Sverige, oplyses det i en pressemeddelelse.

Den nye øl hedder The King’s Cup og er en frisk, fyldig og alkoholfri sommerøl, der er skabt til at slukke tørsten i selskab med restaurantens flammegrillede burgere. Og den får da også selskab af to helt nye burgere fra den nye World Gourmet-serie, som bliver en fast del af Burger Kings menu i fremtiden. Der er fokus på smage fra hele verden, ekstra gode ingredienser og en større flammegrillet angusbøf i dem begge. Argentinian Grill laves med den argentinske urtesauce chimichurri, bacon og cheddarost, mens French Cheese byder på smeltet fransk Florental-ost, sennepsdressing og karamelliserede løg. Og de nye luksus-versioner af den klassisk bøf-i-bolle skal altså skylles ned med dansk øl fra den 24. juni, hvor både øl og burgere lanceres i Danmark.

– Det er virkelig spændende og fuldstændig nyt i fastfood-verdenen at kunne tilbyde både velsmagende burgere og rigtig håndværksøl til et bredt publikum. Samarbejdet med Mikkeller falder helt naturligt, og burgere og øl er jo et oplagt match. Og da øllen er alkoholfri, er det en sjov og uforpligtende nydelse – helt i tråd med vores ånd, siger Daniel Schröder, marketingchef for Burger King i Danmark.

Hos Mikkeller glæder de sig også over muligheden for at få deres øl endnu længere ud i det danske land.

– Siden Mikkeller startede har det været mit mål at demokratisere kvalitetsøl og generelt hæve standarden for øl. Med dette samarbejde, som jeg synes er sjovt og inkluderende, når vi et større publikum og får mulighed for at dele en smagsoplevelse, der normalt er forbeholdt barer og gourmetrestauranter, siger Mikkel Bjergsø, stifter og direktør i Mikkeller.

– Alkoholfri øl er en hurtigvoksende trend i Danmark, og vi vil gerne sprede budskabet om, at alkoholfri øl rent faktisk kan smage af rigtig øl – rigtig godt øl endda, siger manden bag Mikkeller.

Den nye øl serveres i flot designede dåser, der prydes af Mikkellers velkendte tegnede figurer Henry og Sally i Burger King uniform.

Gode burgeroplevelser skal være mere tilgængelige

Lanceringen af både øl og gourmetburgere kan tolkes som en udfordring til det voksende marked for fast casual burgers, hvor Danmark i de seneste år har oplevet et væld af nyåbnede burgerbarer, der specialiserer sig i kvalitetsburgere og uformel stemning.

– Jeg tror, de fleste danskere sætter pris på nye smagsoplevelser, og i Burger King arbejder vi konstant med at imødekomme danskernes ønsker til god smag og råvarer. Drømmen er at give en femstjernet burgeroplevelse i et fastfoodmiljø. Det er en del af vores stadig større fokus på at gøre gode burgeroplevelser mere tilgængelige for alle danskere, hvilket vi har en unik mulighed for med over 50 restauranter i Danmark, siger Daniel Schröder fra Burger King.

Den nye øl og de to gourmetburgere er på menukortet fra den 24. juni hos alle Burger King restauranter i Danmark og Sverige.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Mad

Flere varianter af populær leverpostej trækkes tilbage

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Det anbefales ikke, at du spiser disse leverpostejer.

Stryhns Leverpostej tilbagekalder flere varianter af leverpostej grundet risiko for forekomst af små hvide plaststykker (1-2 millimeter). Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om følgende leverpostejer:

Stryhns Grovhakket Leverpostej

Nettovægt: 200 gram
Pakkedato: 01.06.2020 og 02.06.2020.
Sidste anvendelsesdato: 24.06.2020 og 25.06.2020

Stryhns Grovhakket Letpostej

Nettovægt: 200 gram
Pakkedato: 02.06.2020.
Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020

Stryhns Grovhakket Leverpostej

Nettovægt: 450 gram
Pakkedato: 02.06.2020.
Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020

Stryhns Grovhakket Letpostej

Nettovægt: 300 gram
Pakkedato: 02.06.2020.
Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020

Stryhns Double Bacon

Nettovægt: 300 gram
Pakkedato: 02.06.2020.
Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020

Stryhns Baconpostej

Nettovægt: 450 gram
Pakkedato: 02.06.2020.
Sidste anvendelsesdato: 25.06.2020

Leverpostejerne er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Reklame

Tags

oktober 2021
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Populære artikler