Fartovertrædelser er årsagen til trafikulykker. Derfor går politiet i denne uge efter bilister, der kører for stærkt.
For høj fart øger risikoen for en ulykke markant og skaber utryghed hos andre trafikanter, og selv en lille overskridelse kan få fatale følger.
Det er både de store og de mindre hastighedsoverskridelser, som politiet vil notere. I 62 procent af de dødsulykker, hvor farten spiller en rolle, er det nemlig en mindre hastighedsoverskridelse, der er en medvirkende årsag, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
– Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:
– Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden.