Forbind med os

Bolig

Rasmus Tantholdt sælger sit hjem med rabat

Offentliggjort for

den

Foto: LokalBolig København K/City.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Efter fire år inde midt i hovedstaden skifter den garvede korrespondent Rasmus Tantholdt nu hjemmebane.

TV2-profilens hjem – en 77 kvadratmeter stor lejlighed i en københavnsk ejendom fra 1838 – er nemlig blevet solgt efter ganske kort tid på markedet.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Tantholdt har tilsyneladende heller ikke ligget på den lade side: Allerede omkring en måned efter lejligheden kom til salg hos LokalBolig København K/City, blev der skåret 245.000 kroner af udbudsprisen.

Og således var det med et prisskilt på 6.750.000 kroner, at lejligheden blev solgt i starten af maj.

Men ifølge den netop tinglyste handel har Tantholdt været til at forhandle yderligere med: Den nye ejer overtager nemlig nøglerne til den eksklusive adresse for 6,4 millioner kroner og altså med et afslag på 350.000 kroner oveni.

Tantholdt købte selv hjemmet tilbage i september 2016, hvor han gav 5,5 millioner kroner for den dengang 67 kvadratmeter store lejlighed. I dag rummer hjemmet ti kvadratmeter mere og i alt tre værelser i stueplan plus yderligere 49 kvadratmeter i kælderen.

Hurtige handler – nyt hjem

Selvom hjemmet inde midt i København – tæt på Nørreport og Rundetårn – er solgt, kommer Rasmus Tantholdt ikke til at stå uden tag over hovedet; han og kæresten, journalist og tv-vært Natasja Crone, slår nemlig pjalterne sammen i en fælles bolig, det oplyser Tantholdt på sin Instagram-profil.

Natasja Crone satte også sit hjem – en arkitekttegnet 60er-villa i Nordsjælland – til salg tilbage i februar – og blot ni dage efter var en handel i hus. Prisen for den 130 kvadratmeter store bolig er endnu ikke tinglyst, men udbudsprisen lød på lige knap 8,5 millioner kroner.

Parret kan altså glæde sig over begge at have solgt deres boliger hurtigere end gennemsnittet i deres områder:

Ifølge tal fra Boliga.dk blev husene i postnummeret Vedbæk, hvor Crones nu tidligere hjem ligger, i første kvartal i gennemsnit solgt efter 123 dage på markedet, hvor ejerlejlighederne i København K i samme periode blev solgt på omkring 80 dage.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Bolig

Felix Smith sætter huset til salg

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det er ikke første gang, at Felix Smiths villa i Hareskovby nord for København har været udbudt til salg.

Den folkekære tv-vært har nemlig forsøgt at sælge huset i den nordsjællandske forstad af flere omgange – og måske er denne gang, lykkens gang: Boligen har nemlig netop ramt markedet igen. Det skriver boligmediet boliga.dk.

Smith har haft nøglerne til den 88 kvadratmeter store villa, som også har en stor opvarmet kælder, der får boligarealet op på i alt 176 kvadratmeter, siden 2013. Dengang købte han ejendommen sammen med sin daværende hustru Marie Beatrix Schmidt for 3,3 millioner kroner.

Siden 2016 har huset været til salg for varierende udbudspriser; Men i dag kan du altså købe Top Gear-værtens nordsjællandske villa for 5.995.000 kroner, som er det priskilt, der følger med salgsopstillingen hos ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson.

Vilde prisstigninger

Felix Smith – som har haft værtsroller i alt fra Melodi Grand Prix til Talent, Go’ Aften Danmark og Klipfiskerne – kan måske denne gang gøre sig forhåbninger om at ride på den opadgående bølge, som boligmarkedet i den grad har redet på de seneste år.

Bare siden første halvår 2016 – altså for fem år siden – og til nu er priserne for de solgte villaer og række huse i Gladsaxe Kommune – hvor Felix Smiths hjem ligger – steget over 20 procent. De gennemsnitlige salgskvadratmeterpriser har således har nået nye højder og ligger lige over 39.500 kroner. Det viser tal fra Boliga.dk.

Kvadratmeterprisen på Smiths villa – som blandt andet har en frodig have, udestue og nyere tag – er dog i den lidt højere ende: Udbudsprisen kan nemlig regnes om til lidt over 68.000 kroner pr. kvadratmeter.

Ifølge et opslag på tv-værtens instagramprofil, skal huset sælges efter parret er blevet skilt.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

Natasja Crone sælger huset over prisen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Bjørn & Byskov.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nogle gange ved man bare, når noget er helt rigtigt – og det har køberne af den folkekære tv- og nyhedsvært Natasja Crones villa i Nordsjælland tilsyneladende ikke været i tvivl om.

De har nemlig ikke bare slået hurtig til – kun ni dage var huset på offentlige boligmarked – de har også smidt en ekstra pose penge oven i udbudsprisen. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

TV2-profilens arkitektoniske 60er-villa kom til nemlig til salg hos mæglerfirmaet Bjørn & Byskov med et prisskilt på 8.495.000 kroner tilbage i februar, men ifølge den netop tinglyste salgspris har Crone altså fået 160.000 kroner mere for sit nu tidligere hjem.

Således overtager de nye ejere lige om lidt nøglerne til den 130 kvadratmeter store villa, som ligger i Trørød udenfor kystbyen Vedbæk nord for hovedstaden for i alt 8.655.000 kroner.

Over gennemsnittet

Natasja Crone endte altså med at få næsten 66.600 kroner for hver kvadratmeter i sin bolig og kan glæde sig over, at det prisniveau ligger en del højere end gennemsnittet for området.

I Rudersdal Kommune blev villaer i årets første kvartal nemlig handlet for en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 40.800 kroner. Det viser tal fra Boliga.dk.

Go’Aften Live-værten har da også allerede et nyt sted at pakke sine flyttekasser ud; Hun er nemlig i færd med at slå pjalterne sammen med TV2-korrespondenten Rasmus Tantholdt i en fælles bolig, ifølge et opslag på hans Instagramprofil tidligere på måneden.

Tantholdt har da også solgt sin storbyslejlighed inde midt i København tilbage i maj for 6,4 millioner kroner efter lidt mere end to måneder på markedet.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

X Factordommer videre: Villaen er solgt

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Ankerstjerne har solgt sin store villa i Vanløse efter bare tre måneder på markedet. Foto: RealMæglerne Olesen & Christensen.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Den tidligere X Factordommer Ankerstjerne har solgt sin store villa i Vanløse efter bare tre måneder på markedet og kan nu hilse sommeren velkommen i et nyt hjem.

Ifølge tinglysningen af handlen, der netop er gået i gennem, sker overdragelsen af adressen nemlig på denne årets første sommerdag. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Ankerstjerne udbød huset til salg tilbage i august sidste år og efter bare tre måneder på markedet kunne ejendomsmæglerfirmaet RealMælgerne Olesen & Christensen atter pille adressen af de officelle til salg-lister og klistre det eftertragtede “solgt”-mærkat på.

Selvom salget gik hurtigt, har der været plads til at give lidt rabat. Udbudsprisen lød nemlig på 12,5 millioner kroner, mens musikeren har fået 300.000 kroner mindre for sine over 230 kvadratmeter – og dermed ender salgsprisen på 12,2 millioner kroner.

Attraktivt område

Vanløse – hvor Ankerstjernes nu tidligere hjem ligger – hører til Københavns Kommunes vestlige bastioner og har hidtil i år* trukket gennemsnitlige kvadratmeterpriser på næsten 52.500 kroner.

Dermed er produceren og sangskriverens hjem solgt til en pris, der nærmest ligger så tæt på gennemsnittet i området, som det lader sig gøre: Ifølge Boliga.dks oplysninger rummer huset nemlig 232 kvadratmeter, og således ender køberen med at have givet knap 52.600 kroner pr. styk.

Ankerstjerne har en række hits og samarbejder med nogle af landets største popmusikere på CVet; heriblandt platin-hittet “Tag hvad du vil” med Burhan G og “1000 år” med Rasmus Seebach.

Ankerstjerne flankerede Thomas Blachman og Oh Land som dommer på X factor i 2018 og 2019 – altså umiddelbart efter han købte den store ejendom, der tilbage i 2017 kostede ham lige knap ti millioner kroner.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juli 2021
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Populære artikler