Kolding Netavis

Rart for de ældre med enighed

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Villy Søvndal. Privatfoto.

Læserbrev af Villy Søvndal (SF), gruppeformand og byrådsmedlem, Engstien 1, 6000 Kolding.

SF gik til valg på at få flere bofællesskaber for ældre.

Undersøgelser viser nemlig, hvor vigtigt det er med fællesskaber. Det sikrer ældre ikke bliver ensomme, men det udskyder faktisk også tidspunktet for, hvornår ældre har brug for hjælp. Så både psykisk og fysisk er fællesskaber vigtige.

Hjælpen skal selvfølgelig være der, når ældre får brug for det. Derfor skal et ansvarlig byråd selvfølgelig også sikre de fornødne ansatte plejehjemspladser i fremtiden.

Heldigvis er der bred politisk enighed om, at vi undersøger muligheden for at bygge endnu et plejehjem som skal være færdigt 2031. Det kan være, at det skal opføres i Skovparken/ Skovvangenområdet – og helst med et eller to seniorboligfællesskaber i nærheden – en god placering tæt på sundhedscenteret, grønne områder og kollektiv trafik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel