Kolding Netavis

Råbte og skreg foran arresten i Kolding

Elo Christoffersen
Kolding Arrest. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

I nat klokken 2.07 slog personalet ved Kolding Arrest alarm.

De opdagede fire personer uden for murene, der angiveligt forsøgte at kontakte de indsatte. Det skete, da personerne råbte og skreg.

Politiet blev tilkaldt, og en patrulje ankom hurtigt til arresten på Tingvejen, hvor de traf de fire mænd.

Selvom politiet ikke kunne bevise, at de fire havde forsøgt at kontakte de indsatte, blev de sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da de stod og råbte og skreg uden for arresten. De fire mænd, to på 18 år og to på 19 år, har adresser i Aarhus Kommune og Nørresundby, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf.

Ifølge straffeloven er det ulovligt at opsøge kontakt med fængslede eller tvangsanbragte personer og kan straffes med bøde eller fængsel op til tre måneder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel