Kolding Netavis

Problemer på Sdr. Bjert Skole

Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Byrådets 25 medlemmer modtog i marts måned en bekymringsskrivelse fra skolebestyrelsen ved Sdr. Bjert Skole. Bekymringerne er mange, og det er de desværre ikke alene om, hvad angår de fysiske rammer på flere folkeskoler.

Én af de bekymringer der nævnes i beskrivelsen er, at de mistede SFO lokaler i Bjert Hallen, der ligger 10 skridt fra skolen. SFO-lokalerne i hallen, gav en stor ro på skolens område, til gavn for læring og dannelse og andre store praktiske arbejdsgange, men gav også en ro for SFO-børnene, personale, lærere og pædagoger og pedel.

Besparelsen på ca. kr. 300.000 besluttede et flertal ved budgetforhandlingerne på trods af at vi i Dansk Folkeparti, Søren Rasmussen og undertegnede, ved fysisk besøg på skolen og hallen, kunne forstå de problemer der ville opstå, og forsøgte at undgå den vanvittige besparelse. Men nej sagde flertallet i deres nye ånd om ”kloge” m2.

Efter bekymringsskrivelsen har vi endnu en gang været på besøg på skolen og hallen. Det er skæmmende at opleve overfyldte gangarealer og inddragelse af fælles områder til indskolingen (glidende overgang) m.v., netop pga. SFO’ens mange børn.

Vi vil nu stille forslag i Børne- og Uddannelsesudvalget om, at forvaltningen går i dialog med skolen og hallens bestyrelse om SFO-lokaler i Hallen. Da skolebudgettet er delt op over 2025/2026 kræver det kun en 5/12 i indeværende år, så SFO kan starte i hallen efter sommerferien 2025 og næste års udgift kan så komme med ved budgetforliget i efteråret.

Det vil glæde mig overordentlig meget, når Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer tiltræder forslaget.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel