Forbind med os

Koldinghus

Prinsessens fødselsdag markeres i Kolding

Offentliggjort for

den

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Prinsessens 75 års fødselsdag markeres på Koldinghus. Hovedpersonen selv kommer også til byen.

Den 29. april kan dronning Margrethes lillesøster, prinsesse Benedikte, fejre sin 75 års fødselsdag.

To dage før sin fødselsdag kommer prinsesse Benedikte til Kolding. Anledningen er, at Koldinghus markerer prinsessens 75 års fødselsdag med en stor særudstilling, der hedder “Prinsesse af Tiden. H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års Danmarkshistorie”.

Besøgende i udstillingen kan gennem et udvalg af prinsessens personlige brugs- og beklædningsgenstande komme helt tæt på Benediktes personlige historie. Udover gallakjoler, smykker og ordner udstilles blandt andet også prinsessens brudekjole fra 1968.

Fire etagers udstilling

Den fire etager store ruinsal på Koldinghus danner rammen om udstillingen. Hver etage behandler et centralt tema, som har været omdrejningspunkt i prinsessens liv og virke, lige fra prinsesserollen til det store protektionsarbejde, som prinsessen gennem årene har udført for en lang række nationale og internationale organisationer inden for blandt andet spejderbevægelsen, ridesporten og handicap- og sundhedsorganisationer.

En af etagerne er viet til Benediktes store interesse for og engagement i den danske og internationale spejderbevægelse. Her vil besøgende blandt andet kunne se både Dronning Ingrids og Prinsesse Benediktes spejderuniformer, og i en række spejdertelte formidles spejderbevægelsens værdier om fællesskab og personlig udvikling.

På en anden etage fokuserer udstillingen på prinsessens livslange interesse for heste, hestesport og hesteavl – en interesse, som hun deler med sin datter, Prinsesse Nathalie, der i mange år har været i verdenseliten inden for dressur og som var med til at sikre Danmark en bronze-medalje for hold ved OL i Hong Kong i 2008. En medalje, som man naturligvis kan se i udstillingen.

Udstillingen på Koldinghus åbnes af prinsesse Benedikte lørdag den 27. april, som også vil overvære et stort hesteshow i Staldgården ved foden af Koldinghus med bl.a. Gardehusarregimentets Hesteskadron, Det Danske Dressurlandshold og Paradressurlandsholdet.

Interesserede kan se udstillingen på Koldinghus fra den 28. april til den 3. november.

 

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Koldinghus

Galleri: Her forlader dronning Margrethe Kolding

Offentliggjort for

den

Forfatter:

  • 142
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Her er dronning Margrethe ved, at stige på toget på Kolding Banegård. Foto: BlumePress.

Sent fredag eftermiddag gik turen hjem til København.

Kort før klokken 16.30 fredag eftermiddag kunne dronning Margrethe sætte kursen mod Kolding Banegård, for at tage turen hjem til Amalienborg. Siden klokken 12 havde dronningen deltaget i åbningen af Kongernes Samling på Koldinghus.

Da dronning Margrethe ankom til Banegårdspladsen i Kolding, blev majestæten eskorteret til Den Kongelige Salonvogn fra Københavns Hovedbanegård. Et elektrisk lokomotiv fra DSB “trak” toget.

Brugsret til salonvogne

Siden 1854 har den kongelige familie haft brugsret til en række skiftende salonvogne, der gennem tiden har sørget for at transportere den kongelige familie rundt i landet på det danske skinnenet.

Den nuværende salonvogn var en gave fra DSB til dronningen, da majestæten fyldte 60 år.

Ud over at veje 50 tons er salonvognen malet i en særlig rødbrun farve, der kaldes ”Hendes Majestæts marron”, og indvendigt er vognen indrettet med kirsebærfinér på alle vægge og dansk design og kunst.

Se billederne nedenunder, hvor dronning Margrethe tager toget hjem mod København…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Koldinghus

Galleri: Dronning Margrethe åbnede Kongernes Samling

Offentliggjort for

den

Forfatter:

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Her holder dronning Margrethe sin åbningstale ved indvielsen af Kongernes Samling på Koldinghus. Foto: BlumePress.

Kongernes Samling blev fredag indviet af dronning Margrethe.

Dronning Margrethe besøgte fredag Koldinghus, hvor majestæten skulle indvie Kongernes Samling. Koldinghus indtræder i Kongernes Samling med Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet.

Kort efter ankomsten til Koldinghus klokken 12 afslørede dronningen et nyt messingskilt med Kongernes Samling Koldinghus’ nye logo.

Klokken 13.30 gik selve indvielsen af Kongernes Samling i gang og her var der taler af blandt andet borgmester Jørn Pedersen (V), Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling og kulturminister Joy Mogensen (S).

På grund af corona-situationen var åbningen forbeholdt indbudte gæster – heriblandt borgmester Jørn Pedersen (V), kulturminister Joy Mogensen (S), grev Ingolf og grevinde Sussie og prinsesse Benedikte.

To udstillinger blev åbnet

Der blev også åbnet to udstillinger. Det ene er “Dronningens Broderier”. Udstillingen er skabt på dronningens eget initiativ.

Man kan se 100 af dronning Margrethes private broderier. Det er første gang broderierne udstilles.

Desuden blev udstillingen “Christian 5. – Konge, kriger og salvet af Gud” indviet. Her kan man se kongelige skatte – skatte der knytter sig til fortællingen om Christian 5.

Offentligheden kan få adgang til Koldinghus fra i morgen, lørdag.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Koldinghus

Dronningen ankom til Kolding i flot solskinsvejr

Offentliggjort for

den

Forfatter:

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Dronning Margrethe ankommer her til Koldinghus. Foto: BlumePress.

Dronning Margrethe indvier fredag Kongernes Samling i Kolding.

Dronning Margrethe ankom fredag klokken 12 til Koldinghus.

Baggrunden er, at Koldinghus indtræder i Kongernes Samling med Rosenborg og Amalienborg.

Fredagens markering foregår kun for indbudte gæster – heriblandt borgmester Jørn Pedersen (V), kulturminister Joy Mogensen (S), grev Ingolf og grevinde Sussie og prinsesse Benedikte.

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte samt kabinetssekretær, kammerherre og direktør for Kongernes Samling Henning Fode ankom klokken 12 til Koldinghus. Kort herefter afslørede dronningen et nyt messingskilt med Kongernes Samling Koldinghus’ nye logo.

Bagefter bød Gardehusarregimentet dronning Margrethe og pinsesse Benedikte velkommen i slotsgården. De deltager frem til klokken 13.30 i en frokost.

Den officielle åbning af Kongernes Samling foregår klokken 13.30 med taler og underholdning.

Åbningen kan ses “live” på Koldinghus’ Facebook-side.

Der vil være adgang for offentligheden fra i morgen lørdag.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juli 2021
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Populære artikler