Kolding Netavis

Præster laver lokal pilgrimsvandring

Sognepræst Martin Karkov Kobbersmed (billedet) står sammen med sognepræst Maria Duesgaard König, Hjarup, for pilgrimsvandringen. Foto: Svend Erik Brodersen/Sebro Press (Arkivfoto)

Når der er sportsfest, arrangerer to lokale præster en pilgrimsmarch.

Sognepræsterne i Skanderup og Hjarup, Martin Karkov Kobbersmed og Maria Duesgaard König, vil begge være i spidsen, når der i forbindelse med en sportsfest i Skanderup-Hjarup i dagene 13. til 15. juni arrangeres en lokal pilgrimsmarch. Det skriver netavisen Sebro Press.

Marchen foregår lørdag den 15. juni. Det nøjagtige tidspunkt for starten er fastsat til klokken 13.30.

Sebro Press skriver, at temaet for vandringen bliver “længsel”, og at turen får udgangspunkt fra sportspladsen ved Forbundsskolen på Hjarupvej i Skanderup, hvor deltagerne kan møde de to præster ved stien til Kratskoven.

Derfra vandres der i stilhed til Skanderup Sognekirke – og tilbage igen. En strækning på 5,8 kilometer.

Interesserede kan tilmelde sig til turen til en af de to præster, og det skal ske senest 14. juni.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *