Connect with us

Kendte

Poul Nyrup Rasmussen kåret til Årets Optimist

Offentliggjort for

den

Foto: TT Media.
Foto: TT Media.

Poul Nyrup Rasmussen blev lørdag kåret som Årets Optimist 2021 ved Danmarks mest optimistiske Award Show, der hylder de danskere, som trodser modgang på inspirerende vis.

Der var enorme klapsalver fra en fyldt sal, da vinderen fra 2018, Ole Henriksen, overrakte hovedprisen som Årets Optimist til Poul Nyrup Rasmussen.

Danmarks tidligere statsminister, der har oplevet den store smerte at miste en datter, fik stående ovationer. Efter en inspirerende aften med utrolige historier, hvor en perlerække af personligheder blev hyldet, var Poul Nyrup prikken over i’et. Det var et populært valg.

Det er femte gang, at de mest optimistiske danskere hyldes og det var en stolt initiativtager til Award Showet, Henrik Mathiasen, der efterfølgende udtalte sig om Årets Optimist:

-Poul Nyrup Rasmussen har haft modgangen helt inde på egen krop. Os forældre kan vel ikke forestille os noget værre end at miste et barn. Men Poul Nyrup har dedikeret en utrolig arbejdsindsats gennem Det Sociale Netværk herunder Headspace for at hjælpe unge mennesker bedre gennem livet på det mentale plan. Det er prisværdigt og tjener som inspirationskilde for os andre. Samtidigt indkapsler det hele betydningen af optimisme, som er en tro på, at vi kan komme et bedre sted hen.

-Det samme kan siges om de andre vindere. Lisa Gjessing, der mister sin underarm til kræft, genoptager sin idræt og vinder Guld ved de Paralympiske Lege. Jacob Risgaard der trods en hård barndom vokser sig til en smuk svane med Coolshop. Finn Nørbygaard, der trods økonomisk stormvejr finder benene igen. En kajakroer, der er er træt af affaldet i de Københavnske kanaler og starter det inspirerende GreenKayak. Ligesom Bubber, Lisbet Dal og stifteren af Powerjobsøgerne alle kan inspirere os med deres tilgang til livet. Sammen gør vi alt for at sætte optimismen på landkortet.

Prisvinderne ved Årets Optimister 2021

• Årets Optimist: Poul Nyrup Rasmussen
• Sportsprisen: Lisa Gjessing/Guldvinder, Paralympiske Lege
• Kulturprisen: Lisbet Dahl
• Børn og unge prisen: Bubber
• Erhvervsprisen: Jacob Risgaard
• Publikumsprisen: Malene Gregaard Wilsly/Stifter Powerjobsøgerne
• Æresprisen: Finn Nørbygaard
• Inspirationsprisen: Tobias Wedel-Andersen/Stifter GreenKayak

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

TV

Her er vinderen af Eurovision Song Contest 2022

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Kalush Orchestra fra Ukraine vandt Eurovision Song Contest 2022. Foto: EBU/CORINNE CUMMING.

Natten til søndag blev vinderen af dette års Eurovision Song Contest fundet. Vinderen blev bookmakernes favorit.

Vinderen er fundet af Eurovision Song Contest 2022, der blev afholdt i Torino i Italien.

Det blev bookmakernes favorit, Ukraine, der stod som vinder af konkurrencen med gruppen Kalush Orchestra. Det var seernes stemmer, der gjorde, at Ukraine vandt. Jurystemmerne havde England som vinder.

Danmark var for andet år i træk ikke med i finalen.

Hvorvidt næste års Eurovision Song Contest kan afholdes i Ukraine er endnu uvist, da der som bekendt er krig i landet.

Resultat

Ukraine – 631

England – 466

Spanien – 459

Sverige – 438

Serbien – 312

Italien – 268

Moldova – 253

Grækenland – 215

Portugal – 207

Norge – 182

Holland – 171

Polen – 151

Estland – 141

Litauen – 128

Australien – 125

Azerbaijan – 106

Schweiz – 78

Rumænien – 65

Belgien – 64

Armenien – 61

Finland – 38

Tjekkiet – 38

Island – 20

Frankrig – 17

Tyskland – 6

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

TV

Fiasko ved Eurovision Song Contest: Danmark røg ikke i finalen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Reddi på scenen ved Eurovision Song Contest i Italien. Foto: EBU/Louise Bennett.

Heller ikke i år er Danmark med i finalen ved Eurovision Song Contest.

Danmark kan godt pakke kufferterne og rejse hjem igen fra Torino i Italien. Efter tirsdagens optræden i den første semifinale ved Eurovision Song Contest stod det nemlig fast, at Danmark med Reddi ikke skal i lørdagens finale. Danmark blev nemlig ikke nævnt blandt de 10 lande, som gik videre til finalen.

Og det er efterhånden en fiasko, at Danmark ikke er blandt finalisterne ved den store musikkonkurrence, som Danmark har vundet tre gange – senest i 2013 (Emelie de Forest “Only Teardrops”, red). Og Danmark har ikke været i finalen siden 2019, hvor Leonora deltog med “Love is forever”. Dog var konkurrencen aflyst i 2020 på grund af corona-pandamien.

Reddi med nummeret “The Show” gjorde det ellers udmærket, men hvis Danmark skal gøre sig gældende i Eurovision Song Contest, skal Danmarks Radio (DR) nok til at tænke lidt mere på, at bidraget skal være iørefaldende, have et godt sceneshow og skal være et radiohit. Man kan vende blikket mod Sverige, der har stor succes i Eurovision Song Contest.

Men i år bliver finalen i Eurovision Song Contest altså – igen – uden dansk deltagelse. Finalen sendes på DR1 på lørdag klokken 21.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Musik

Har fundet melodien igen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Kim Schwartz fejrer 25 år i musikkens tjeneste med nyt album. Foto: Adrian/Hilbo.

Kim Schwartz fejrer 25 år i musikkens tjeneste med nyt album.

De seneste 8-10 år har været præget af sygdom og en række dødsfald i Kim Schwartz´ nærmeste familie.

Derfor har han af naturlige årsager ikke været så synlig i offentligheden, men trods alt været produktiv.

-Smerten ved at miste, forsvinder aldrig helt. Heldigvis har jeg musikken og bruger den som medicin og forsøger at skrive mig ud af det, fortæller Kim Schwartz i en pressemeddelelse.

Den 12. maj udsender Kim sit 10. album i rækken med sine nærværende sange og er igen klar til at tage på landevejen og sprede sol og kærlighed i øjenhøjde med sit publikum, både som solist, duo eller trio.

”Kom Nærmere” indeholder 14 sange i vanlig Kim Schwartz-stil med iørefaldende melodier og tekster omhandlende hverdagen, kærlighedsforholdet, verden derude, tankerne i livet. Ikke mindst de to smukke ballader, afskedssangen ”Kigger Lidt På Svaler” og den populære ”En Engel Som Dig”, der oprindeligt var tiltænkt Flemming ”Bamse” Jørgensen, rykker lidt i nakkehårene.

Albummet er indspillet i Corona perioden 2019-2022 og produceret af Kim selv, med god hjælp fra venner, kompetente og håndplukkede musikere, der hver især, med professionel og følsom hånd har bidraget og slynget om sig med velvalgte råd og toner, der matcher Kims tanker, ønsker og tekster.

Kims gode ven sangskriveren Nis P. Jørgensen har igennem hele processen været en tro og vigtig støtte, der rundhåndet og fra et godt hjerte, har delt ud af sine musikalske og menneskelige egenskaber og han har stor andel i at dette album er blevet helstøbt.

Kim Schwartz er kendt for at skrive og synge om det der banker på i hans hjerte og hoved, uden så meget skelen til hvad andre gør og tænker.

-Vi har alle en historie og jeg fortæller bare min. Verden er på mange måder forandret og vi må alle gøre en ekstra indsats og rykke tættere sammen, hvis det skal blive godt igen, siger Kim Schwartz

I 1995 fløjtede det meste af Danmark med på sangen om ”Køge Torv” og blev starten på Kim Schwartz´ karriere, der med hårdt arbejde og løbende udvikling for længst har slået sig fast som et relativt etableret navn i Danmark.

Mange vil primært kende Kim Schwartz fra den folkelige scene og fra sin medvirken i Dansk Melodi Grand Prix, men endnu flere kender desværre ikke så meget til det øvrige materiale Kim har udgivet, som må siges at stikke en kende dybere end de første udgivelser.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

TV

Nikolaj Lie Kaas står bag “Agent”: En ny dramakomedieserie

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Nikolaj Lie Kaas står bag den nye TV 2-dramakomedieserie ’Agent’, der får premiere i 2023. Foto: Henrik Ohsten/Zentropa/TV 2.

Esben Smed spiller hovedrollen i serien, hvor også masser af store kendte skuespillere og kunstnere medvirker som sig selv.

Nikolaj Lie Kaas har både skrevet og instruerer den nye serie, som har Esben Smed i hovedrollen som Joe, der arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen. Agentfirmaet er et gammelt familieforetagende, der ejes af Joes mor, Vibeke (Ina-Miriam Rosenbaum), men Joe har store drømme og planer med firmaet, oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Desværre går det ikke helt efter planen. Artisterne truer med at forlade firmaet, gælden vokser og vokser, og hans mor har trådt på bremsen. Privat kører det heller ikke. Joe skal som delefar finde tid og overskud til sin datter, og ekskonen (Julie Agnete Vang) truer med at hive ham i Familieretshuset for at begrænse samværet. Men Joe giver aldrig op, og med ukueligt gåpåmod og stor optimisme kæmper han videre.

En komedie oven på et drama

-Jeg har altid tænkt, at der et stort potentiale i min branches originaler og historier, og jeg har altid været fascineret af mennesker og karakterer, der ikke selv kan se de åbenlyst forkerte valg, de tager. Sådan opstod ideen om Joe, en kendis-agent, der skal navigere rundt i underholdningsmiljøet med alt, hvad det indebærer af sindssyge situationer, samtidig med at han skal være far for sin tiårige datter. Det er en komedie oven på et drama, for jeg har været bevidst opmærksom på ikke at overgive mig til det rene drama, hvilket ligger lige for, når man skildrer et menneske, der er på en deroute. Men det har været mit mantra, at man skal kunne grine højlydt, siger Nikolaj Lie Kaas i pressemeddelelsen.

Masser af kendisser

Hovedrollen som Joe spilles af Esben Smed, mens Julie Agnete Vang spiller hans ekskone Hannah. Vibeke er Joes mor og ejer af agentfirmaet og spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, mens Joe og Hannahs datter, Tallulah, spilles af Selma Sol í Dali Pape. Joes assistent, Line, spilles af Mathilde Arcel, den nye agent i firmaet Anne Heldt spilles af Camilla Lau, mens Hans Henrik Clemensen spiller Joes advokat Evald.

Det øvrige cast i ‘Agent’ tæller masser af store og kendte skuespillere og personligheder som bl.a. Dar Salim, Sidse Babett Knudsen, Lars Ranthe, Thomas Blachman, Magnus Millang, Ulrich Thomsen, Tomas Villum, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Tobias Rahim, Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Nukâka Coster-Waldau, Sigrid Husjord, Melvin Kakooza og Gun-Britt Zeller, der alle har sagt ja til at spille ‘sig selv’ – mere eller mindre overdrevet i en farverig verden fyldt med skønne og skøre karakterer.

‘Agent’, der er på i alt otte afsnit, ventes at få premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2023.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

Morten Løkkegaard har sat sin villalejlighed til salg

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: K & CO Bolig.

I de seneste 21 år har Morten Løkkegaard haft hjemme i liebhaverforstaden Charlottenlund.

Nærmere bestemt i en overdådig ejerlejlighed der spreder sig over flere etager i en herskabelig villa fra 1903.

Men den tid er sandsynligvis ved at være forbi, i hvert fald har den tidligere tv-vært og nuværende medlem af EU-parlamentet sammen med sin hustru Connie Dahl Løkkegaard sat hjemmet til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Parret købte selv adressen i nærheden af Charlottenlund Slot tilbage i 2001 for tre millioner kroner – siden da har de købt flere kvadratmeter i villaen til – og i dag koster den eksklusive lejlighed lige under 16 millioner kroner.

For det beløb får du intet mindre end 342 kvadratmeter bolig fordelt på otte værelser, som ifølge salgsmaterialet fra mæglerforretningen K & CO Bolig har herskabelige detaljer, moderne komfort og smukt lysindfald – dertil kommer en sydvendt balkon samt en privat have.

Til Se og Hør fortæller Morten Løkkegaard, at parret har valgt at sælge deres lejlighed, da de ikke har brug for så meget plads, efter børnene er flyttet hjemmefra.

Område med vilde prisstigninger

Siden den tidligere DR-nyhedsvært sammen med sin hustru købte lejligheden, er priserne eksploderet i det mondæne boligområde nord for København.

Bare fra 2019 – inden coronaepidemien gav det danske boligmarked en adrenalinindsprøjtning – til i dag er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for ejerlejligheder til salg i Charlottenlund steget over 25 procent. Det viser Boliga.dk udbudsstatistik.

For tre år siden skulle køberne i gennemsnit betale 40.500 kroner for én kvadratmeter ejerlejlighed i området – og i dag koster de næsten 50.800 kroner stykket.

Familien Løkkegaards lejlighed er dog udbudt til salg et stykke under det høje prisgennemsnit i Charlottenlund lige nu: Den ottecifrede udbudspris kan nemlig omregnes til en kvadratmeterpris på lige under 46.800 kroner.

Morten Løkkegaard begyndte sin 15 år lange karriere hos Danmarks Radio i 1990 – næsten ti år af dem som vært på TV-Avisen og Søndagsmagasinet. Løkkegaard blev i 2009 valgt ind i EU-Parlamentet for Venstre, hvor han også sidder i dag.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Derfor kørte Trekantbrand…

Tags

maj 2022
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Populære artikler