TREFOR Vand opretholder kogeanbefaling lidt endnu, men er positive efter nye testresultater.
Fredag aften udstedte TREFOR Vand en kogeanbefaling for borgerne i Kolding Syd. Anbefalingen gælder for alle vandselskabets kunder i Kolding Syd på alle adresser syd for Kolding Å og Kolding Fjord og var en reaktion på nogle testresultater fra Søndre Vandværk i Kolding, der oversteg grænseværdien for coli-bakterier – formentlig jordbakterier, oplyser TREFOR Vand i en pressemeddelelse lørdag aften.
I dag har TREFOR fået foretaget nye test fra samme vandværk, og de første resultater er nu kommet ind. Det ser indtil videre positivt ud, lyder det:
– Det er vigtigt at understrege, at situationen er uændret. Vi opretholder kogeanbefalingen for nuværende. Men når det er sagt, så kan jeg fortælle, at vi har brugt dagen på at tage nye prøver for at se, om vi er lykkes med at få isoleret og renset vandet, fortæller vandforsyningschef i TREFOR Vand, Lars Skjerning og fortsætter:
– Vi har fået de første prøver ind, og de er rene, og som de skal være. Det er meget positivt.
Forsigtigshedsprincip
TREFOR Vand har i samarbejde med Trekantsområdets Brandvæsen valgt at opretholde anbefalingen alligevel, ud fra et forsigtighedsprincip:
– Vi får resultater fra de sidste prøver ind i morgen, og dem vil vi gerne se, inden vi ændrer på anbefalingen, lyder det.
Det hører til sjældenhederne, at der bliver udstedt en kogeanbefaling, og det er Lars Skjerning da også ærgerlig over var tilfældet fredag:
– Det er en rigtig kedelig meddelelse at skulle give borgerne. Vi hos TREFOR Vand er enormt taknemmelige for, at borgerne har fulgt anvisningerne og hjulpet med at sprede budskabet, selvom vi er klar over, at det er til gene for dem. Nu beder vi om, at folk fortsætter de gode takter en kort stund mere, så vi er helt, helt sikre på, at vandet igen lever op til de høje standarder, vi er vant til i Kolding, siger Lars Skjerning.
Han henviser til trefor.dk eller TREFORs Twitter-profil for at holde sig opdateret.
– Og så sender vi de næste testresultater ud, lige så snart, vi har dem.
Her er de berørte veje (Ifølge TREFOR)
Agtrupvej, Alleen, Ambolten, Anemonevej, Ankerhusvej, Anne-Mariesvej, Asmus Philipsens Vej
Baggesensvej, Bakkegærdet, Beate Becks Vej, Bellahøjparken, Bellahøjvej, Bellevuegade, Bellisvej, Benediktesvej, Billundvej, Bjergbyvej, Blochsvej, Bredevej, Brorsonsvej, Brunebjerg, Brændkjærgade
Carl Plougs Vej, Chr. Winthers Vej, Christian 3 Vej, Christian 4 Vej, Christoffer 2 Vej
Dagmarsvej, Dalby Møllevej, Dalbyvej, Dannersvej, Dieselvej, Digterparken, Dr. Dorotheas Vej, Drachmannsvej, Dyvekesvej
Ejstrupvej, Eliassensvej, Elmelunden, El-Vej, Enev. Sørensens Vej, Erik Glippings Vej, Essen, Ewaldsvej
Fabersvej, Fabriksvej, Fjordvang, Floravej, Frederik 2 Vej, Frederik 7 Vej, Frejas Ager
Galateavej, Gejlhavegård, Georg Brandes Vej, Godthåbsvej, Goldbæk Alle, Goldbækparken, Gormsvej, Grundtvigsvej, Grøndalsvej, Grønholtparken, Grønnevangen, Gunnars Ager, Gyvelvej
H.C. Andersens Vej, Hans Becks Vej, Haraldsvej, Hauchsvej, Heibergsvej, Henrik Rantzaus Vej, Hertug Abels Vej, Hestehaven, Holbergsparken, Holbergsvej, Hostrupsvej, Humlevænget, Hybenvænget, Hylkedalsparken, Hylkedalvej, Hylkevænget, Højbjergvej, Højskolevej, Hørparken
Idyl, Idyl Allé, Idylvænget, Industrivej, Ingemannsvej, Ingridsvej, Irisvej, Jelsvej, Jernet, Junghansvej
Kaj Munks Vej, Kaprifolievænget, Karen Blixens Vej, Kildeparken, Kildevang, Kingosvej, Kirketoft, Klintevej, Kløvervej, Kløvkærvej, Knud Hansens Vej, Konstantin Hansens Vej, Krogen, Kærmindevej
Langagervej, Leck Fischers Vej, Lerbjergvej, Liljevej, Lunavej, Lundgærdet, Lupinparken, Lykkegårdshave, Lykkegårdsvej, Lyngsvej, Løvelvej
Margrethesvej, Mariesmindevej, Midtkærvej, Mosevej
Nellikevej, Nis Petersens Vej, Nybyvej
Odins Ager, Oehlenschlægersvej, Olaf Ryes Gade, Opalvej, Overbyvej
Peter Tofts Vej, Poul Møllers Vej, Primulavej
Ravnsbjerg, Regnars Ager, Rektor Bruuns Vej, Romerparken, Rubinvej, Rudevej, Rørbækvej
Safirvej, Sandbjergvej, Saxovej, Sct. Knuds Vej, Sdr. Ringvej, Seest Bakke, Seestgårdvej, Seestvej, Sigbritsvej, Sindalvej, Skellet, Skovlundvej, Smedegade, Snerlehaven, Snerleparken, Snerlevej, Steen Blichers Vej, Syrenvej, Søren Kjærs Vej
Tandholtvej, Thit Jensens Vej, Thorbjergvej, Thorkildsvej, Thors Ager, Thyrasvej, Titaniavej, Topasvej, Tulipanvej, Turkisvej, Tvedvej, Tværvej, Tøndervej
Valmuevej, Vangsvej, Vinkelvej, Violvej, Volmersvej, Vonsildvej, Vranderupvej, Værkstedsvej
W. Kiørboes Vej, Wesselsvej
Østerbrogade, Østerskovvej
Aagærdet, Åkjærsvej
Gammeltoft, Gl. Skartved, Skartved Overgade, Skartved Vestervej.
Er du i tvivl om, hvilket vandværk, du får vand fra, i Kolding? Du kan taste din adresse ind på denne hjemmeside – her står hvilket vandselskab, der leverer på adressen.